23948sdkhjf

Det danske gasforbrug er faldet markant

De danske gasforbrugere har i årets første 9 måneder brugt 18 procent mindre gas sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser den seneste opgørelse fra Evida.

En stor del af gasforbruget går til opvarmning og er derfor påvirket af, hvor koldt eller varmt det har været udenfor i perioden. Faldet på 18 procent tager netop højde for udetemperaturen og er det såkaldt graddagekorrigerede forbrug. Ser man bort fra udetemperaturen er faldet i gasforbruget faktisk hele 24 procent.

- Faldet er markant og en rigtig god nyhed for den grønne omstilling af vores energiforbrug herhjemme. Det betyder, at vi begrænser forbruget af naturgas, samtidig med at vi får mere og mere biogas ind i gassystemet, så det tilbageværende gasforbrug hurtigere vil kunne dækkes fuldt ud af den grønne gas, siger Peter Kristensen, strategi- og udviklingsdirektør i Evida.

Faldet i gasforbruget skyldes blandt andet energibesparelser og skift til andre energikilder.

Forbruget faldt mest i tredje kvartal 

Tallene viser samtidig, at faldet i forbruget er blevet større kvartal for kvartal. Hvor de danske forbrugere i første kvartal sænkede forbruget med 15 procent graddagekorrigeret, var faldet i forbruget i andet og tredje kvartal på henholdsvis 20 procent og 26 procent.

Ser man på, hvem der har brugt mindre gas, så er det i varmeforsyningerne og hos de øvrige store erhvervsforbrugere, typisk industrivirksomheder, at gasforbruget er faldet mest med henholdsvis 29 procent (graddagekorrigeret) og 18 procent.

Hos de private forbrugere og mindre erhverv er faldet i gasforbruget 11 procent, når der tages højde for udetemperaturen.

Fakta

  • Et døgns graddage er forskellen mellem døgnets gennemsnitstemperatur og 17 grader celsius. Er døgnets gennemsnitstemperatur fx fire grader, er der 13 graddage det døgn. Ved en gennemsnitstemperatur på 17 grader eller derover er der nul graddage, og ved fx minus 5 grader er der 22 graddage.
  • I faktiske mængder er gasforbruget faldet fra 1.595 mio. m3 i første halvår 2021 til 1.219 mio. m3 i samme periode i år. Et fald på 376 mio. m3. Korrigeres for forskelle i graddage svarer faldet til 287 mio. m3.
  • Evidas opgørelse omfatter udelukkende gasforbruget fra gasdistributionsnettet. Herudover aftager tre centrale kraftværker alene gas direkte på gastransmissionsnettet. Gasforbruget fra gasdistributionsnettet udgør dog langt størstedelen af gasforbruget i Danmark.

Kilde: Evida

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093