23948sdkhjf

Stort brintanlæg er afhængig af politisk grønt lys til ny rørledning

Brintvirksomheden H2 Energy Esbjerg ApS har købt en erhvervsgrund i Taulov, hvor firmaet er klar til at bygge en distributionsterminal, der kan formidle brint til hele Trekantsområdet.

Brinten skal komme fra et PtX-produktionsanlæg til 7,5 milliarder kroner, som firmaet sideløbende etablerer i Veldbæk syd for Esbjerg.

Men planen er afhængig af, at folketingspolitikerne giver grønt lys til byggeri af brintrørledninger.

Helt konkret afhænger terminalen i Taulov af, at der bliver anlagt en brintrørledning på den 90 kilometer lange strækning mellem Esbjerg og Fredericia.

Det skriver Fredericia Dagblad.

- Det er absolut vitalt, at brintrørledningen bliver opført, for ellers vil brinten ikke kunne komme til Taulov og dermed ikke til Fredericia og Trekantområdet. Så lige nu presser vi på politisk, og hvis Folketinget beslutter sig senest sommeren 2023, kan den lokale infrastruktur være klar omkring 2025-2026. Det er vores tidsramme, og det arbejder vi meget målrettet hen imod, siger bestyrelsesmedlem Rasmus Bach Nielsen fra H2 Energy Esbjerg til Fredericia Dagblad.

Rasmus Bach Nielsen oplyser, at H2 Energy Esbjerg ApS, baserer sin tidsplan på en udmelding fra det statslige energiselskab Evida. 

Selskabet vurderer, at brintrørledningerne - efter den nødvendige politiske godkendelse - vil kunne etableres på to-tre år og på længere regionale strækninger inden for fire til fem år.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109