23948sdkhjf

Bornholm lancerer udbudsportal for energiøen

Ny hjemmeside skal give Bornholms lokale virksomheder overblik over kommende opgaver i forbindelse med den kommende energiø

Som et led i at styrke og udvikle det lokale erhvervsliv lancerer Offshore Center Bornholm, Energy Cluster Denmark og Bornholms Regionskommune (BRK) en ny hjemmeside RoadmappingBornholm2030.

Hjemmesiden skal skabe overblik over kommende udbud, underentrepriser, udbudsprocesser, tidsplaner, etableringsfaser og meget mere i forbindelse med etablering af Energiø Bornholm. 

Målet er, at gøre det nemmere for de bornholmske virksomheder at orientere sig omkring projektet og følge med i, hvornår der eventuelt er opgaver og udbud i spil, som virksomhederne kan byde ind på. 

Linda Kofoed Persson, formand for Erhvervs-, Bolig- og Beskæftigelsesudvalget i Bornholms Regionskommune.

- Udviklingen af et roadmap over energiø-opgaver var en af de klare anbefalinger, vi fik fra Vækstteam Bornholm i 2021. Det er den opgave, vi nu er i mål med. Tanken med denne hjemmeside er at give virksomheder et overblik over kommende muligheder, så de kan forberede sig på, hvad de kan byde ind på. Det kan potentielt styrke vores erhvervsliv, og ved en styrkelse af vores erhvervsliv kan vi få flere mennesker til Bornholm, hvilket kan styrke vores samfund fremadrettet, siger hun. 

Vi er endnu tidligt i processen

Da energiøen endnu er i støbeskeen, er der tomt af konkrete opgaver på hjemmesiden. Men siden vil  løbende blive opdateret med information om udbud, opgaver, vindere af udbud og øvrige erhvervsrettede informationer. 

Energiø Bornholm skal efter planen står klar i 2030. 

For virksomhederne skal hjemmesiden altså være en form for vejviser til større opgaver på Bornholm frem til 2030.

Allerede nu melder Energinet, at de første udbud på kabelføring og landanlæg bliver offentliggjort i foråret 2024. Det er altså ikke for tidligt for de bornholmske virksomheder at gøre sig klar til at kunne byde på opgaver:

- Det er vigtigt, vi har fokus på det lokale erhvervsliv og erhvervsudvikling på Bornholm, allerede før energiøen for alvor kommer hertil. Vi skal have de bornholmske virksomheder sat i spil til de opgaver, der kommer med sådan et stort byggeri, så vi kan få så mange opgaver som muligt på bornholmske hænder, siger Linda Kofoed Persson.

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125