23948sdkhjf

EnergiMetropol Esbjerg har slået igennem

Markedsføringen af EnergiMetropol Esbjerg blev søsat i 2010, og på kort tid har indsatsen båret frugt.
En undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion viser, at næsten 20 % af den danske befolkning nu forbinder begrebet ’Danmarks EnergiMetropol’ med Esbjerg.

- Det lyder måske ikke af mange, men markedsføringen af EnergiMetropolen har kun kørt i tre år, og undersøgelsen fortæller os, at vi er på rette vej, siger marketingchef i Esbjerg Erhvervsudvikling Birgit Bech Jensen.

Det er Esbjerg Erhvervsudvikling, der har opgaven med at markedsføre erhvervs-, turist-, uddannelses- og bosætningsmulighederne i Esbjerg Kommune, og siden 2010 er dette foregået under det overordnede brand EnergiMetropol Esbjerg.

En positiv spiral
- Vi er stolte over, at der på den korte tid er så tydelige tegn på, at indsatsen omkring EnergiMetropol Esbjerg bærer frugt, siger direktør i Esbjerg Erhvervsudvikling, Tom L. Nielsen.

- Vi oplever en positiv spiral, hvor flere og flere i erhvervslivet og blandt politikerne italesætter EnergiMetropol Esbjerg. Det hjælper os til at skabe endnu bedre resultater fremover, siger han.

Som en del af indsatsen har Esbjerg Erhvervsudvikling i samarbejde med Esbjerg Kommune netop søsat hjemmesiden energimetropol.dk, som samler informationer om EnergiMetropolens muligheder for at bo, arbejde, studere, besøge og drive virksomhed i området.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094