23948sdkhjf

Dong-salg af andel i Stadtwerke Lübeck på plads

De sidste detaljer er afklaret og underskrifter sat på papiret tirsdag i Hamborg.
Den 12. juli offentliggjorde Dong Energy, at det tyske forsyningsselskab Stawag køber Dongs ejerandel i Stadtwerke Lübeck. Efter de sidste detaljer nu er faldet på plads, har parterne sat sig for, at samarbejdet mellem køber og Stadtwerke Lübeck starter i september. Dong Energy og Stadtwerke Lübeck vil fortsat have en tæt dialog.

Det fremgik tirsdag af et pressemøde i Lübeck med deltagelse af Lübecks borgmester Bernd Saxe, Dr. Christian Becker, adm. direktør i Stawag samt Senior Vice President Evert den Boer, Dong Energy.

Borgmester Bernd Saxe takker for samarbejdet:

- Dette er en succesfuld afslutning på en proces, der har optaget os intenst i mere end et år. Jeg er overbevist om, at Stawag er den rette strategiske partner til at føre vores forsyningsselskab ind i en stærk fremtid. Og så vil jeg gerne takke Dong Energy for et konstruktivt og godt samarbejde i de seneste ni år, siger han.

- Forsyningsselskabets fremtid har optaget mange borgere i de seneste måneder, og det demonstrerer et stort engagement. I Stawag betragter vi os som en partner, der kan skabe fremdrift og tilføre vigtig know-how, siger Dr. Christian Becker, Stawag.

Senior Vice President Evert den Boer er ligeledes tilfreds med, at salgsprocessen nu kan afsluttes:

- Vi har haft et givende samarbejde, og jeg er glad for, at det kan fortsætte bl.a. i kraft af, at Stadtwerke Lübeck bevarer sin ejerandel i Nysted Havmøllepark, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078