23948sdkhjf

Sydamerikansk ordre til Siemens

Vindmølleproducenten skal levere 97 MW til en kunde i Peru.
Det spanske energiudviklingsselskab Cobra Energia udvider nu sin kapacitet i Peru inden for vindmøller med 25 stk. direct drive SWT-3.0-108-vindmøller samt otte stk. SWT-2.3.108-vindmøller fra Siemens.

Kontrakten indeholder også en seksårig serviceaftale, og vindmøllerne ventes klar til drift i juli 2015.

Der er tale om det andet projekt, som Cobra Energia bygger i Peru i samarbejde med Siemens. I september 2013 kunne man således indvi den 32,1 MW store Marcona-vindmøllepark.

- Denne anden ordre fra Cobra Energia gør, at begge virksomheder kan udvide vores vindmølleaktiviteter yderligere i et voksende vindmarked. Vi er glade for at samarbejde med Cobra Energia igen om at levere ren, vedvarede energi til mere end 90.000 husstande i Peru, siger Mark Albenze, CEO for Siemens Energy’s Wind Power Onshore Americas-division.

Vinger og naceller til vindmøller vil blive produceret i USA på Siemens’ fabrikker i Iowa og Kansas.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188