23948sdkhjf

Prognose: Omlægning til biomasse er fremtiden for kraftværkerne

En ny rapport fra Energinet.dk afslører at perioden frem mod 2020 vil være præget af mølposelægninger og omlægninger til biomasse for de centrale kraftværker, mens man for de decentrale kraftværker forventer en nedgang i el-kapaciteten.
I rapporten Energinet.dks analyseforudsætninger 2014-2035 har Energinet.dk inkluderet det seneste energipolitiske forlig fra marts 2012, hvor der er udstukket klare mål frem til 2020. Derudover har man også tænkt Regeringens Energistrategi 2050 ind i udviklingen frem mod 2035, selvom målsætningen om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050 ligger langt ude i fremtiden.

I rapporten fokuseres på alle aspekter af den danske energisektor, mens der her kun tages udgangspunkt i de dele, der hidrører de centrale og decentrale kraftværker og deres fremtid i forbindelse med dansk energiproduktion.

Centrale Kraftværker frem mod 2035
Som nævnt forventes det, at de centrale kraftværker i perioden frem til 2020 præges af mølposelægninger, at være betinget driftsklar, konserveringer og omlægninger til også at kunne fyre med biomasse.

Energinet.dk forventer, at en stor del af de centrale værker omlægges til biobrændsel i perioden frem til 2035. Samtidig forventes en del værkslukninger og dels omlægninger til biomasse. En stor del af de centrale værker skrottes eller omlægges til biomasse med ren varmeproduktion.

For de centrale værker forventes det, at en stor del af værkerne vil omlægge til biomasseproduktion samtidig med at de levetidsforlænges. I den forbindelse forventes det også at disse renoverede blokke vil have mindre eleffekt, da fokus vil være på at levere billig og CO2-neutral varme. Størrelsen af de renoverede blokke skønnes at ligge mellem 60 MW og 150 MW.

Decentrale kraftværker frem mod 2035
Udviklingen for de decentrale kraftværker er meget uvis. Meget afhænger af tilskudsordningen, som ophører med udgangen af 2018, kommunale planer om fossilfri varmeproduktion samt fremtidige investeringer til levetidsforlængelser.

Det forventes, at den fremtidige elkapacitet fra de decentrale værker bliver mindre, idet nogle konserveres, mens andre omlægger til ren varmeproduktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079