23948sdkhjf

Vækstpakken koster hos små kraftvarmeværker

I forbindelse med regeringens vækstpakke trækkes den forkætrede forsyningssikkerhedsafgift tilbage, men samtidig pålægges de små kraftvarmeværker at betale fuld CO2-afgift.
En del af finansieringen af Regeringens 10 mia. kroner dyre vækstpakke skal hentes i puljen til ikke-kvoteomfattet elproduktion på 600 mio kr. Det betyder, at de små decentrale kraftvarmeværker under 20 MW endnu engang kommer til at betale regningen, skriver Ingeniøren.

- Det er ikke i orden at genindføre skævheden mellem biomasse- og naturgasfyrede kraftvarmeværker og straffe små, naturgasfyrede kraftvarmeværker, som forvejen har de højeste varmepriser, siger chefkonsulent John Tang fra Dansk Fjernvarme til Ingeniøren.

Puljen til ikke-kvoteomfattet eklproduktion blev etableret i 2008 for at kompensere de små kraftvarmeværker for betaling af CO2-afgift, da de større værker fik gratis CO2-kvoter. En kompensation, der nu forsvinder, da de store værker igen skal til at betale for kvoterne.

76 mio. kroner mere
I 2008 var CO2-afgiften fire gange så høj som den aktuelle kvotepris, hvilket betyder at små værker for fuld CO2-afgift skal betale 167 kr. pr. ton udledt CO2, mens de store værker i kvotesystemet kan nøjes med at betale 40 kroner pr. ton, som er den aktuelle pris.

En årlig merpris for de 150 naturgasfyrede værker på 76 mio. kr. sammenlignet med de større kvoteomfattede værker, vurderer John Tang.

Vækstpakken og dennes finansiering skal forhandles på plads af folketingens partier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094