23948sdkhjf

Green Tech Center og NRGi i nyt klimapartnerskab

Vejles nye kraftcenter for greentech-aktiviteter vil udvikle løsninger i nyt samarbejde med det østjyske energiselskab NRGi.
En fælles vision om at agere miljø- og energibevidst og fremme udviklingen af nye innovative metoder, som kan mindske både den lokale, nationale og globale miljøbelastning, har gjort det oplagt for Green Tech Center og NRGi at indgå et klimapartnerskab.

- Vi har gennem et stykke tid fulgt udviklingen hos Green Tech Center og er imponerede over centerets engagement og potentiale. Det er oplagt for NRGi at komme tættere på denne udvikling og i samarbejde med Green Tech Center være en del af fremtidens innovative muligheder. Vi ser frem til et stærkt klimapartnerskab, som har mange muligheder i fremtiden, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Green Tech Center, der indvies officielt 24. juni i år, er et nyt videncenter for forskning, produktudvikling og kommercialisering af grøn energiteknologi. Centret baserer sit virke på et såkaldt “triple helix” samarbejde mellem forskere, myndigheder og virksomheder.

Green Tech Center består af et innovativt kontorhus med testfaciliteter og 200 arbejdspladser, der for længst er lejet ud, et Green Tech Lab, værkstedsfaciliteter, undervisningsfaciliteter og demonstrationsfaciliteterne Green Tech Home og Office. Desuden indeholder Green Tech Center en Park med unikke muligheder for at teste forskellige former for produktion, opbevaring og udnyttelse af vedvarende energi.

Den fælles vision er at fremme udviklingen af nye innovative metoder og procedurer som kan mindske både den lokale, nationale og globale miljøbelastning. I praksis kommer det til at foregå i tæt samarbejde med erhvervsliv, eksperter, forbrugere og beslutningstagere, understreger direktør for Green Tech Center Jørgen Andersen, der ligeledes glæder sig over det nye partnerskab.

- Med NRGi’s ekspertise og viden i ryggen, er vi kommet et skridt tættere på målet, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094