23948sdkhjf

Otte kæmpetanke til Dong giver trafikale udfordringer

Når Dong inden for nærmeste fremtid får leveret otte kæmpetanke betyder det specialtransport, politieskorte, nedtagning af trafiksignaler og træfældning i Fredericia.
Det bliver den største transport til dato, der skal gennem Fredericia, når Dong fra lørdag til tirsdag transporterer otte store tanke fra havnen til deres faciliteter i Skærbæk, oplyser Fredericia Kommune på sin hjemmeside.

Dong Energy valgte at sende tank-transporten via Fredericia Havn, da tranporten via Esbjerg eller Vejle blev bremset af broer, der ikke kan bære den tunge last.

De otte tanke er 38 meter lange og 8 meter i diameter, og når de er læsset på specialbyggede blokvogne vil de måle 12,6 meter i højden. Hver tank vejer 325 tons – dertil kommer vægten af special-blokvognen.

Dong Energy har hyret et hollandsk firma til at stå for transporten gennem byen, mens Trefor sørger for nedtagningen af nødvendigt materiel såsom signalanlæg, skilte og gadelys. Enkelte træer må da også lade livet – om end kommunen oplyser, at der efterfølgende plantes nye.

Dong Energy og det hollandske firma har brugt et halvt år på at detailplanlægge transporten gennem byen.

Transporterne vil ske i perioden lørdag d. 28. juni til tirsdag d. 1. juli. Der køres to tanke hver af de fire aftener i tidsrummet fra kl. 18.00 - 21.00 og vil blive fulgt af politieskorte
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125