23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til energiindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Aquadjurs A/S
Max Varnum Pedersen og Bjarne Bøhl Pedersen er indtrådt i bestyrelsen hos Aquadjurs A/S (kilde: Børsen).

AquaDjurs A/S driver alle offentlige spildevandsanlæg i Norddjurs Kommune samt 4 kommunale vandværker beliggende i tidligere Rougsø Kommune.

Cockett Marine Oil Scandinavia ApS
Karl Beeson er indtrådt i bestyrelsen hos Cockett Marine Oil Scandinavia ApS (kilde: BIQ.dk).

Cockett Marine Oil Scandinavia ApS er leverandør af olie til marinesektoren.

A/S Dansk Shell
Henrik Elm Gulløv er tiltrådt som bestyrelsesformand hos A/S Dansk Shell i stedet for Søren Greve (kilde: Børsen).

A/S Dansk Shell sælger energi- og olieprodukter til både private og virksomheder.

Energiauktion.dk
Kenneth Lykkedal er blevet ansat som kommerciel direktør hos Energiauktion.dk (kilde: Børsen).

Energiauktion.dk er en portal til indkøb af el samt en akúktionsplatform til køb og salg af energibesparelser.

Halliburton Denmark ApS
Jaser Mahmoud Ali Fawadleh er indtrådt i bestyrelsen hos Halliburton Denmark ApS i stedet for Lars Kjær Torbensen (kilde: Børsen).

Halliburton Denmark ApS er leverandør af udstyr til olie og gasindustrien.

Hmn Gashandel A/S
Arne Bisgård og Ib Bjerregaard er indtrådt i bestyrelsen hos Hmn Gashandel A/S (kilde: Børsen).

Hmn Gassalg beskæftiger sig med indkøb, lagring og transport af naturgas.

Nrgi
Simon Karsø er blevet ansat som kommunikationschef hos energiselskabet Nrgi (kilde: Børsen).

Nrgi er et forbrugerejet energiselskab, der distribuerer el til cirka 140.000 kunder i Århus, på Djursland, Mols, Samsø, Tunø og Anholt.

S.V.K. Energi A/S
Bo Hauvar Carlsen er indtrådt som bestyrelsesformand hos S.V.K. Energi A/S i stedet for Anne Grete Liltorp Graversgaard. Samtidig er Bent Hauvar Carlsen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Jørn Liltorp (kilde: BIQ.dk).

S.V.K. Energi A/S producerer varmepumper og jordvarmeanlæg.

Vølund Varmeteknik A/S
Martin Jæger er blevet ansat som servicechef hos Vølund Varmeteknik A/S (kilde: Børsen).

Vølund Varmeteknik A/S er leverandør af varmetekniske produkter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141