23948sdkhjf

Forsyningsfusion møder skepsis

Ideen om at skabe et fælles forsyningsselskab i Lolland og Guldborgsund Kommune møder skepsis og forbehold. Viceborgmester lover grundige undersøgelser af mulighederne for forsyningen i de to kommuner.
De to borgmestre fra henholdsvis Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune, bestyrelsesformændene i kommunernes forsyningsselskaber og Refa har netop fremlagt et forslag om at skabe et stort fælles selskab på Lolland-Falster for vand, varme og affald. Det møder dog stor skepsis, skriver Folketidende.dk.

Viceborgmester i Lolland Kommune Henrik Høegh er positiv over for ideen, men erkender også, at det er et projekt, der skal arbejdes med.

- Vi skal samle ressourcerne for at kunne servicere borgerne så godt og så billigt som muligt. Og det ser ud til, at der kan være nogle oplagte fordele ved at gå sammen. Men der er bestemt også en lang række forhold og forskelligheder, som skal undersøges meget nøje. Det er vigtigt, at vi bruger al den nødvendige tid til at få analyseret konsekvenserne så grundigt som muligt, påpeger han.

Hos Lolland Vand A/S og Lolland Spildevand A/S er forbrugerrepræsentant Kurt O.S. Hansen knap så positiv.

- Det her ligner jo en centralisering. Og det har jeg ikke gode erfaringer med, siger han til avisen.

Han frygter at et nyt fælles selskab vil koste lokale job og en flytning til Nykøbing.

I første omgang sættes et hold eksperter til at undersøge mulighederne og vilkårerne for en fusion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079