Maersk Oil fyrer i København
Den lave oliepris og ønsket om at reducere omkostninger får Maersk Oil til at gennemføre en fyringsrunde.
Og da målet er en reduktion i omkostningerne på 20 procent med udgangen af 2016, har man besluttet at afskedige 40 ansatte i København, Stavanger og Aberdeen.
- Enhver reduktion af staben er beklagelig og vi erkender at det er foruroligende for vores ansatte. Ændringerne er dog nødvendige for, at vores organisation afspejler det nuværende marked og vores omkostninger er tilpasset vores aktiviteter, siger Maersk Oil CEO Jakob Thomasen.