23948sdkhjf

Strid om salg af Grevinge Kraftvarmeværk

Restgæld på 20 millioner står i vejen for en gennemførsel af salget af Grevinge Kraftvarmeværk.
Parterne er enige, men Statsforvaltningen har bremset handlen.

Odsherred Kommune og Grevinge/Herrestrup Energiforsyning er enige om en handel, hvor energiforsyningen overtager det 17 år gamle Grevinge Kraftvarmeværk for 10,7 mio. kr. Det skriver nordvestnyt.dk.

Kraftvarmeværkets restgæld på 20 mio. kr. får dog Statsforvaltningen Sjælland til at bremse salget.

Mener stadig de har en god sag
Statsforvaltningen er kommet frem til, at en nødvendig afskrivning af milliongælden som et kommunalt tab vil være ulovligt, da det er at betragte som et ulovligt tilskud til forbrugerne.

Køberne, Grevinge/Herrestrup Energiforsyning, overvejer nu om de vil forsøge at få omstødt kendelsen. Sten Kaspersen, formand for bestyrelsen i Grevinge/Herrestrup Energiforsyning, oplyser dog, at man vil afvente Odsherred Kommunes beslutning efter kendelsen.

Aftalen om salget blev underskrevet tilbage i december 2009 mellem Odsherred Kommune og Grevinge/Herrestrup Energiforsyning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079