Dong tøver og får sin vilje
Det statskontrollerede Dong har hidtil afvist at udrulle intelligente elmålere. Ny lovændring vil nu give selskabet penge for at gøre det. Alligevel tøver Dong.
Det statskontrollerede Dong, som er Danmarks største elselskab, har som det eneste af landets store elselskaber afvist at installere intelligente elmålere (også kaldet fjernaflæste eller timeaflæste elmålere) hos kunderne – uden at få lov at hæve regningen. Med den ændring af loven om energiforsyning, der lige nu er på vej gennem Folketinget, får Dong sin vilje. Loven giver Dong lov til at beholde penge for administration, som selskabet ikke længere har, skriver Ingeniøren.
Elmålere er alle tiders idé
Med de intelligente elmålere kan el-leverandørerne fjernaflæse forbruget, og samtidig bliver det muligt at hæve og sænke priserne i takt med engrosprisen for strøm. Strømmen er fx billigere, når det blæser kraftigt, og der er godt gang i vindmøllerne, samt om natten, hvor forbruget er lavt.
Hos de kommercielle elselskaber, som fremover bliver ene om at udsende regninger og drive kundeservice, vil man ifølge ingeniøren gerne have de intelligente elmålere, men man er træt af at skulle hænge på regningen.
- Det er alle tiders idé. Men jeg havde gerne set, at finansieringen af dem var givet separat. Nu bliver det os, der efterlades med at skulle sende højere priser, der kompenserer for de investeringer, ud til kunderne, siger produktchef, Simon Vestergaard Pedersen, fra energiselskabet OK til Ingeniøren.
Han henviser til, at de kommercielle selskaber får øgede omkostninger til kundekontakt.
Dong ikke overbevist
Selv med den nye lov er Dong stadig ikke overbevist om, at det er en god forretning at installere intelligente elmålere. Selskabets vicedirektør med ansvaret for distribution, Knud Pedersen, påpeger, at der er tale om en investering på over en milliard kroner, skriver Ingeniøren.
- Lovforslaget ser ud til at kunne hjælpe til at bære en forretningscase igennem, men der er mange andre ting, der skal til, for at vi er sikre på, at det ser fornuftigt ud, siger Knud Pedersen til Ingeniøren.
