23948sdkhjf

Ny top i Energi Fyn

Bestyrelsen i Energi Fyn fik onsdag ny formand og næstformand.
På bestyrelsens konstituerende bestyrelsesmøde den 2. maj fik Energi Fyn et nyt formandskab. Energi Fyns hidtidige næstformand Søren Thorsager blev valgt som ny formand, mens bestyrelsesmedlem Bjarne Ivan Hansen blev valgt som ny næstformand - begge valgt for en 2-årig periode. Det nye formandskab vedrører såvel Energi Fyn a.m.b.a. som Energi Fyn Holding A/S.

Søren Thorsager overtager formandsposten efter Energi Fyns mangeårige bestyrelsesformand Leif Henriksen, som på grund af vedtægternes aldersbestemmelse ikke kunne genopstille til bestyrelsen.

- Jeg er glad for og stolt over, at en enig bestyrelse pegede på mig som ny bestyrelsesformand. Jeg glæder mig til sammen med såvel bestyrelsen som direktionen at fortsætte den fastlagte kurs og dermed fortsat at sikre Energi Fyns udvikling, så vi også fremover kan være en attraktiv og økonomisk robust energikoncern til glæde og gavn for Fyn, vores andelshavere og kunder, siger Søren Thorsager og fremhæver, at dette vil være helt centralt i fremtidens elsektor, som i den grad er under forandring i disse år.

Søren Thorsager er 39 år og bosiddende i Odense. I det daglige er Søren Thorsager skoleleder på Brobyskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Siden 2008 har han været medlem af Energi Fyns bestyrelse, og siden 2010 har han fungeret som næstformand. Inden sammenlægningen mellem Energi Fyn og Odense Energi var han medlem af Odense Energis bestyrelse.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095