23948sdkhjf

Energibesparelser er ikke reelle

Stikprøvekontrol afslører, at energiselskaber pumper deres spareprojekter kunstigt op. Dermed kommer elkunderne til at betale for flere besparelser, end der bliver udført.
Seks procent af de energibesparelser, som de danske el-, gas- og fjernvarmekunder betaler til, er slet ikke reelle og burde aldrig være godkendt, det skriver Ingeniøren på baggrund af en stikprøvekontrol, som konsulentfirmaerne EA Energianalyse, Niras og Viegand Maagøe har lavet for Energistyrelsen. En stikprøvekontrol som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

Projekterne omfatter 20 procent af alle energibesparelser, og ifølge Ingeniøren fandt konsulenterne fejlagtige opgørelser af energibesparelserne i 19 ud af i alt 121 projekter, de gennemgik. I alle tilfælde var besparelserne opgjort for højt.

- De oppumpede energispareregnskaber gør, at besparelserne samlet er pumpet op, så de fremstår seks procent højere, end hvad der er grundlag for, konkluderer konsulenterne ifølge Ingeniøren.

Konsulenterne omtaler ifølge Ingeniøren ikke de misvisende regnskaber som bevidst fusk eller svindel, men med deres kritik sætter de spørgsmålstegn ved administrationen af ordningen, der årligt koster danske energikunder trekvart milliard kroner.

Kritik af spareordning
- Medmindre der samtidig bliver fulgt godt op på realiseringen, så beror mange af de indrapporterede besparelser på en høj grad af tillid til slutbrugeren. Der har ikke været observationer af decideret snyd, men det er klart, at fastere rammer for realiseringstidspunkt og opfølgning fra energiselskabernes side minimerer mulighederne herfor, skriver konsulenterne ifølge Ingeniøren.

På Institut for Planlægning på Aalborg Universitet er professor, Frede Hvelplund også kritisk over for energispareordningen.

- Der sidder ingen vagthunde og fører kontrol med det. Selv hvis et energiselskab bliver fanget i fejl, så er det ikke noget med, at det får en bøde, siger han til Ingeniøren.

Han påpeger, at alle parter i ordningen har en interesse i, at besparelserne kommer gennem systemet og bliver godkendt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094