23948sdkhjf

Ørsted sælger halvdelen af Hornsea 2 for 27 milliarder kroner

Danske Ørsted har solgt halvdelen af Hornsea 2, der er under opførelse, for tre milliarder pund.

AXA IM Alts og Crédit Agricole Assurances vil, når transaktionen går igennem eje hver 25 procent af projektet, der bliver verdens største havvindmøllepark.

Det fortæller Ørsted i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for at samarbejde med AXA IM Alts og Crédit Agricole Assurances, to af verdens førende finansielle institutioner, som har forpligtet sig til at fremskynde omstillingen til en CO2-neutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen, og som dermed understøtter det akutte behov for en omstilling fra fossilbaserede til vedvarende energikilder, siger Martin Neubert, kommerciel direktør og viceadministrerende direktør for Ørsted.

Hornsea 2 ligger i Hornsea-området 89 km ud for kysten ved Yorkshire – et af verdens største udviklingsområder inden for havvind på 462 km². Hornsea 2 har en kapacitet på 1,3 GW og vil, når den står færdig, kunne producere nok grøn strøm til årligt at forsyne over 1,3 millioner britiske husstande med strøm.  Hornsea 2 er et vigtigt projekt, der understøtter den britiske regerings målsætning om at nå en havvindkapacitet på 40 GW inden 2030.

- Vores investeringsstrategi handler om at reducere CO2-udledning samt om at elektrificere og digitalisere. Alle tre aspekter er centrale for energiomstillingen. Hornsea 2 giver os mulighed for at spille en vigtig rolle i forhold til at reducere Storbritanniens CO2-udledning og øge elektrificeringen. Denne skelsættende handel er i tråd med vores mål om, på vegne af vores kunder, at købe store forsyningsprojekter med lav CO2-udledning og være en langsigtet partner for førende operatører som Ørsted, siger Mark Gilligan, Head of Infrastructure Equity hos AXA IM Alts.

Philippe Dumont, administrerende direktør i Crédit Agricole Assurances, siger:

- Vi er stolte over at kunne offentliggøre dette nye partnerskab til fordel for den grønne omstilling. Denne investering i Hornsea 2, der bliver verdens største havvindmøllepark, er fuldt ud i overensstemmelse med Crédit Agricole-koncernens klimaforpligtelser. Transaktionen vil også bidrage til Crédit Agricole Assurances’ mål om at fordoble sine investeringer i vedvarende energi og nå en installeret kapacitet på 11 GW inden udgangen af 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078