Otte procent af fremtidens elforbrug kommer fra solceller

I 2030 vil et ud af syv hustage producere solstrøm nok til at dække otte procent af elforbruget – i hvert fald hvis udviklingen forsætter som hidtil. Det viser ny rapport.

Hvis solcellerne sættes op i samme tempo som i dag, vil der i 2030 være installeret 3.400 MW solceller, som vil kunne dække otte procent af det fremtidige elforbrug. Det skriver Ingeniøren.

Der er her tale om anlæg på i gennemsnit 4,5 kW effekt på de almindelige huse og anlæg på gennemsnitligt 50 kW på etageejendomme og offentlige bygninger.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Dansk Energi, Dong Energy og Energinet.dk konkluderer ifølge Ingeniøren, at ovenstående er det mest sandsynlige scenarie for udrulning af solceller i de kommende tyve år, forudsat at de nuværende støtteordninger forsætter og solcelle-prisen bliver halveret frem til 2030.

- Fremskrivningen er selvfølgelig forbundet med en vis usikkerhed, fordi det i sidste ende er politikerne, der via støtteordninger og øvrige rammevilkår afgør økonomien i solceller for forbrugere og erhvervsliv, siger konsulent Karsten Capion fra Dansk Energi til Ingeniøren.

Arbejdsgruppens beregninger forudsætter, at solcellerne producerer omkring 900 kWh pr. installeret kW pr. år. Med en installeret effekt på 3,4 GW giver det en årlig elproduktion på 3,15 TWh. Eller otte procent af elforbruget i 2030, der ifølge energistyrelsen forventes at ligge på 38,2 TWh, skriver Ingeniøren.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Otte procent af fremtidens elforbrug kommer fra solceller

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Better Energy på vej mod kapitalrejsning: "Helt naturligt"

Vestas lander ordre på 136 MW

Vindleverandør med nyt kæmpestort milliardtab

Giver grønt lys til havvind i Hesselø

Mand mister livet i arbejdsulykke hos Vestas

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Lise Nielson 29. juni 2012 11:20 Rapporter upassende indhold	8 % er et super resultat, og formentlig bliver det realiseret længe inden 2030, hvis de historiske, accelererede udbygningshastigheder for vindkraft og biomasse kan overføres på sol. Det betyder selvfølgelig at Energinet.dk må begynde at opkræve nettarif indenfor få år, ellers er vi ikke alle med til at betale for infrastrukturen i elnettet. Men det har vi jo vidst længe. Det bliver interessant om der kommer nye markedsmekanismer ud, som giver en bedre afregning for probrugeren (producent og forbruger samtidig), på en gennemskuelig måde der samtidig fremmer energispareindsatsen. Derved opnår vi samlet set et mere energieffektivt og i den sidste ende billigere energisystem.

Holger Skjerning 29. juni 2012 12:09 Rapporter upassende indhold	Tak til Lise Nielsen! - Det har været deprimerende, at jeg (og REO) er de eneste, der vedvarende fortæller, at en så gunstig afregning, som vi har nu, skal ændres. Så jeg vil blot tilføje: hurtigst muligt. Hvis spådommen 8% af elforbruget fra solceller skulle gå i opfyldelse, kræver det ikke megen hovedregning at konstatere, at så vil solcellerne - stort set - levere lidt mere end hele elforbruget midt på dagen i solskin. Og når det så samtidig blæser (!!!), så vil de sammen med vindmøllerne levere 3-4 gange mere effekt, end DK selv bruger. Hvortil kommer el fra de decentrale værker, der ikke alle kan gå ned på nul effekt.

Preben Maegaard 29. juni 2012 22:24 Rapporter upassende indhold	Danmark er MEGET langt bagefter, når det gælder udbygningen med solceller. Derfor er rapportens oplysninger om 8% i 2030 ikke særligt imponerende. Vi skal meget højere op, når det gælder solenergiens andel af energiforsyningen i dette land, ellers vil vi ikke nogensinde kunne drømme om at gøre os fri af de fossile brændsler, hvilket er det overordnede politiske mål, som både den foregående og den nuværende regering har udtrykt klart. Naturligvis skal der foregå mange justeringer af priser, afgifter og tariffer i de kommende år og årtier, når man omstiller fra energiformer, der er regulerbare til fluktuerende energikilder som sol- og vindenergi. Her er det værd at huske på, at ved introduktionen af vindenergi i Danmark var der mange udsagn om, ikke mindst fra el-sektoren, at 10% var vindmøllernes maksimale andel af el-forsyningen. Nu er vi på over 20%, og i 2020 skal 50% af elektriciteten komme fra vindmøllerne. Der er fremdeles en del nemme håndtag, man kan dreje på, når det gælder det gælder de relativt få timer, sol og vind vil kunne dække el-forbruget 100%. Sålænge man skal helt ned på minus 10 øre/kWh førend det kan svare sig at bruge effektspidserne af den fluktuerende strøm i el-kedlerne på kraftvarmeværkerne, er der noget meget skævt at rette op på i afgiftssystemet. På kraftvarmeværkerne erstatter effektspidserne fra sol- og vindenergi varme fra fossilenergi, og den kan ikke produceres billigere end til 30 - 40 øre/kWh. Eftersom varmesektoren er 3 gange større end el-sektoren, kan man i mange år fremover få en rigtig god pris for overløbsstrømmen ved at lade den erstatte fossilt brændsel og ofte også biomasse, som skal reserveres til anvendelse, når der er ingen sol og vind. Det forekommer naturligvis også. Med denne driftsform kan man endvidere spare de dyre kabler til nabolandene, eftersom excess power fra sol og vind kan anvendes i det lokalområde, hvor produktionen sker. Foruden at spare transmissionslinjer undgår man endvidere at skulle sælge overløbsstrømmen til meget lave, undertiden negative priser til udlandet. Der er således brug for nytænkning, når man stiller om fra centrale, regulerbare kraftværker til decentrale flukturende energiformer, og den nytænkning lader vente på sig. Til beroligelse skal nævnes, at vi I Danmark har god mulighed for at indhøste tyske erfaringer med store mængder solcelle-strøm. Her i 2012 vil 4% ar det tyske el-forbrug komme fra solceller. De nuværende 27 GW vil i løbet af få år være vokset yderligere til 54 GW, er det netop blevet vedtaget i Berlin. Derfor vil Tyskland hente ca. 8% af el-forbruget fra solceller længe, længe inden 2030. Så dersom de kan håndtere det i Tyskland, kan vi gøre det meget smartere i Danmark, hvor de talrige decentrale kraftvarmeværker og også de store kraftvarmeværker får en helt central rolle i ned-regulering og opregulering. I Europa som helhed har de ikke ligeså gode muligheder for at balancere de fluktuerende energiformer, fordi kun 10% er kraftvarme, medens andelen in dete land er op til 60%. Til sidst: Det virker meget fornuftigt, at Energinet.dk og Dansk Energi går sammen for at lave en rapport om den forventede udbygning med solceller. Derimod virker det ikke indlysende, hvorfor DONG Energy deltager heri. DONG har og vil kun have perifære interesser indenfor solceller. Hvorfor er Vattenfall, en anden stor fossil energiproducent ikke med, når DONG er det? Dansk Byggeri, Dansk Fjernvarme, brancheforeningen for solceller m.fl. som repræsenterer de decentrale energiformer, må da være mere relevante og have en mere direkte og kvalificerede synspunkter og interesser i udbygningen med solceller end DONG Energy. Preben Maegaard www.maegaard.net

søren jacobsen 6. juli 2012 16:01 Rapporter upassende indhold	Kunne man ikke forestille sig at energiselskaberne etablerede Brint værker, der kunne bruges som 'ventil' selv om det med nutidens teknologi måske ikke er super effektivt, så får man brændsel ud af overproduktionen (som vel snart kan bruges i biler) og man slipper for at betale for at slippe af med strømmen.

Holger Skjerning 9. juli 2012 15:50 Rapporter upassende indhold	Preben Maegaard: fint indlæg, og du lægger ikke skjul på, at der skal helt nye boller på suppen, hvis vi skal op på 50% el fra vind, 15% fra bølger og 8% fra solceller. Jeg kan ikke få regnestykket til at gå op, og du nævner kun lidt småreguleringer, som kan reducere problemet en smule. Om Tysklands 4% el fra solceller, glemte du at skrive, at det vistnok har kostet mere end 50 milliarder euro (!), så det tæt på at være en økonomisk katastofe, at man har støttet solcellerne så voldsom. Det nedtrappes derfor nu. Så det er korrekt, at vi skal lære af Tyskland, før det vokser os over hovedet!