23948sdkhjf

Ambitiøs klimastrategi skal gøre Aalborg endnu grønnere

Allerede nu ligger Aalborg Kommune et pænt stykke under landsgennemsnittet, hvad angår CO2-udslip. Og det skal blive endnu bedre med ny klimastrategi.
Hvor landsgennemsnittet er 10 ton CO2-udledning om året per indbygger, så udleder hver indbygger i Aalborg Kommune ’kun’ gennemsnitligt 7,8 ton CO2 om året. Siden 1990 er det lykkedes kommunen at reducere CO2-udledningen med 30 procent – primært gennem øget udnyttelse af overskudsvarme, øget energispareindsats og øget anvendelse af vedvarende energi.

Med den nye klimastrategi er det nu kommunens ambition at blive fuldstændige uafhængige af fossile brændsler og være drivhusgasneutral senest i 2050. For at kunne realisere planen, har byrådet i 2012 afsat foreløbigt 60 mio. kroner til grønne tiltag.

Grønne investeringer
Målet om et Aalborg, der er uafhængig af fossile brændsler, skal blandt andet nås gennem massive satsninger på biomasse, vindmøller, varmepumper, overskudsvarme, geotermi og solenergi. Aalborg Kommune har således i Budget 2012 blandt andet afsat fem mio. kroner til solceller – et tal som Rådmand, Thomas Kastrup Larsen, fra Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtighed tror reelt bliver meget større.

- Fem mio. til elproducerende solceller, det tror jeg er for lavt. Jeg tror vi kommer til at investere i solceller mange flere steder. Og her er det jo en fordel, at der er mulighed for at lånefinansiere. Alle de tiltag, vi oplever som rentable, dem kan vi sådan set sætte i gang. Og det skal vi gøre for at fremtidssikre, for når lånet er betalt ud, er det jo faktisk gratis energi, lød det fra rådmanden på sidste uges energitopmøde i Aalborg.

Man skal have hård på brystet
Med den nye klimastrategi satser kommunen desuden på at få mere energi fra vind, og Thomas Kastrup Larsen er ikke bange for at blive upopulær hos kommende naboer til nye møller.

- Man skal have en realistisk tilgang til det – nogle gange vil opførelsen af møller ødelægge for meget i et lokalsamfund, og det skal politikerne være lydhør overfor. Men nogle gange skal man også have hård nok på brystet til at tage de stryg, der kan følge med, lød det videre fra rådmanden på topmødet.
Men de nye grønne investeringer kan ikke alene sikre kommunen en realisering af det ambitiøse mål om et Aalborg uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Derfor fokuserer Aalborg Kommune med den nye strategi også meget på energibesparelser.

Frem mod 2050 er det målet at skabe energibesparelser på mellem 40 og 50 procent. Det skal blandt andet ske ved at al kommunal nybyggeri skal bestå af lavenergibygninger. Som eksempel er kommunen netop nu i færd med at opføre en hel del nye ungdomsboliger, som vil få monteret solceller på tagene.

I Budget 2012 har kommunen sat 10 mio. kroner af til energibesparende foranstaltninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109