23948sdkhjf

HB Køge spiller nu på det grønne hold

Spillere og ledere fra HB Køge har fået udleveret 10 flotte nye elbiler, og skal de næste tre måneder være ambassadører for SEAS-NVE og for ambitionen om flere elbiler på de danske veje.
- Fedt. Jeg glæder mig for sindssygt, sagde HB Køges U18 landsholdsspiller Lee Rochester Sørensen, der få dage forinden havde bestået sin køreprøve.

Der var smil på læben og glimt i øjnene på fodboldspillerne fra HB Køge, da de ved et arrangement i Maskinhallen hos SEAS-NVE i Svinninge for første gang satte sig på førersædet i deres nye elbil.

- Vi har set jeres fightervilje og sammenhold. I kan tænke nyt og gå nye veje. Det er et langt og sejt træk. Sådan er det også med udbredelsen af elbiler i Danmark. Det kræver, at nogen går foran og tør være ambassadører for den gode sag. Det tør I. Både på banen og ude på vejene, sagde administrerende direktør i SEAS-NVE Jesper Hjulmand inden udleveringen af bilnøglerne.

Overdragelsen af elbilerne til HB Køge er et led i kampagnen ”Test en elbil”, som SEAS-NVE som medejer af operatøren bag elbilerne, CLEVER – det tidligere ChoosEV, deltager i.

Aktivt sponsorat
- Hvis vi kan være med til at forøge salget af elbiler i Danmark, har vi grund til at være stolte. Vi vil give de her frække og miljøvenlige biler masser af eksponering i de næste tre måneder, og det er en perfekt måde at aktivere SEAS-NVE’s sponsorat på, siger Per Rud, sportsdirektør hos HB Køge.

Netop aktivering af et sponsorat står også højt på CLEVERs dagsorden.

- Det sværeste ved et sponsorat er at vide, hvad man skal bruge det til og, hvordan man får det aktiveret, men denne måde er et enestående eksempel på, hvordan det kan lykkes, siger administrerende direktør i CLEVER Lars Bording.

- Mange tror, de ved, hvad en elbil er for en størrelse, men de færreste har prøvet at køre en. Giv så mange som muligt en prøvetur, så kan vi virkelig nå langt, opfordrede Lars Bording, inden fodboldspillerne for første gang trykkede på speederen i deres nye bil.

- I SEAS-NVE vil vi gerne være ansvarlige pionerer. Vi ønsker, præcis som fodboldspillerne i HB Køge, at gå foran, og vi ønsker at være vores andelshaveres bedste forbindelse. Det gælder også i udfordringen med at få en bæredygtig energiforsyning i et grønt miljø som vores ejerskab i CLEVER og andel i ”Test en elbil”-projektet er et resultat af, lyder det fra SEAS-NVE.

”Test en elbil” er Europas største elbilprojekt med mere end 2,6 millioner kørte kilometer.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11