23948sdkhjf

Get Through Power åbner nyt auktionshus

Fem år efter, at el-auktionshuset Get Through Power gik i luften, er initiativtageren bag nu klar med endnu et auktionshus – denne gang så det er gratis for kunderne.
For fem år siden slog Hanne Kjærskov dørene op til Danmarks første auktionshus for køb af el. Hensigten var at hjælpe danske virksomheder såvel som privatkunder til at få en bedre pris på deres el. Og trods modvind undervejs er det lykkedes. Auktionshuset har nemlig formået at sikre sine kunder en elpris på højst to øre over børsprisen hele vejen igennem.

Læs også: Get Through Power tager kampen op

Nu har direktøren i Get Through Power så valgt at åbne endnu et auktionshus – denne gang så det er gratis for kunderne.

- Mesther, som det nye auktionshus hedder, giver mulighed for at imødekomme de kunder, som vi ellers har afvist, fordi de gerne ville have auktionsforløbet gratis og troede det var en automatisk service, når de hørte om os i pressen, forklarer Hanne Kjærskov, direktør for Get Through Power, til Energy Supply.

Elselskaberne betaler gebyret
Auktionshuset Mesther adskiller sig fra det oprindelige auktionshus på den måde, at det elselskab, som vinder ved auktionen, skal betale et gebyr for kundens auktion til Mesther. Hvor det hidtil har været kunden, der skulle betale for at deltage i en auktion, er det altså nu elselskabet, der betaler, mens kunden får en gratis auktion.

Læs også: GTP vil sikre danskerne bedre elpriser

- Det er klart, at nogen jo skal betale omkostningerne for gennemførsel af auktioner og den uvildige vejledning og rådgivning, som følger med auktionerne, og det vil nogle kunder gerne være fri for. Med Mesther kan elselskaberne i stedet tilbyde dem en kWh-pris, så det fee kunderne ellers skulle have betalt, allerede er indeholdt i prisen, og så er alle jo glade, siger Hanne Kjærskov og uddyber:

- Gebyret er variabelt fra auktion til auktion, men minder om det kunden ellers skulle have betalt. Strukturen er gennemsigtig og gebyret fremgår tydeligt, når elselskabet skal byde, så der er fuld gennemsigtighed i forbindelse med elkøbet - både for køber og sælger.

Lotte Heise indvier til august
Mens det nye auktionshus allerede åbner i dag, vil den officielle indvielse først finde sted til august.

Da Get Through Power i 2010 blev indviet officielt var det af daværende klima- og energiminister Lykke Friis, og også denne gang har Hanne Kjærskov sendt en invitation af sted til ministeriet, selvom hun dog ikke tror, at Martin Lidegaard får tid til at komme, da han blandt andet skal til Grønland.

Til gengæld vil entertainer og foredragsholder Lotte Heise få æren af at åbne endnu et auktionshus i Hinnerup – måske sammen med Lykke Friis, der også denne gang er inviteret til indvielsen.

Du kan besøge det nye auktionshus her.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078