23948sdkhjf

Kriegers Flak giver ekstra handelskapacitet mellem Tyskland og Sjælland

Fleksibiliteten på elnettet mellem Tyskland og Sjælland bliver forøget i de perioder, hvor vindmøllerne producerer mindre strøm.
400 MW. Så meget handelskapacitet bliver forbindelsen mellem Tyskland og Sjælland øget med, når den nye elforbindelse til Kriegers Flak står færdig i midten af 2018. Det skriver Energinet.dk på sin hjemmeside.

- Det kommende anlægs primære opgave er at overføre strømmen fra de 600 MW, som bliver bygget på den danske del af Kriegers Flak. Men i de timer, hvor møllerne står helt stille, bliver overkapaciteten på elforbindelsen stillet til rådighed for markedet, siger chefprojektleder fra Energinet.dk, Jens Christian Hygebjerg.

Kapaciteten bliver dog ikke så stor som den danske forbindelse til Kriegers Flak. De tyske havvindmøller ved Kriegers Flak bliver forbundet til Tyskland med en 400 MW forbindelse, og derfor er det maksimalt 400 MW, som det dansk-tyske marked øger rådigheden med.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141