23948sdkhjf

Her fyrer Dong

Topchef Henrik Poulsen konkretiserer de kommende fyringer i koncernen. Vindkraft og kraftværker står for skud.
I forbindelse med fremlæggelse af regnskabet varslede Dong Energy en spareplan med op til 400 fyringer. Topchef Henrik Poulsen er nu mere konkret omkring fyringerne, som primært vil ske i divisionen for vindkraft og hos kraftværkerne. Det skriver energiwatch.dk.

- Vi har valgt at strømline vores processer inden for vindkraft efter en række år med en meget kraftig udbygning af organisationen, siger Henrik Poulsen til energiwatch.dk.

I Dong Energys afdeling for vindkraft vil der blive fyret mellem 150-200 medarbejdere. Nedskæringerne i medarbejderstaben sker ikke kun på grund af færdiggørelsen af havvindmølleparken ved Anholt, men også på grund af effektiveringer på tværs i divisionen.

Et presset kraftværksområde betyder også, at Dong Energy vil fyre medarbejdere her. Her vil man søge effektiviseringer, siger topchefen til energiwatch.dk.

Fyringerne vil ske i løbet af de næste to uger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156