23948sdkhjf

Største ordre til dato til Green Force Company

LaserTryk.dk investerer tre mio. kr. i et 6.000 m² stort solcelleanlæg, der leveres af Green Force Company. Som noget særligt ligger anlægget løst på trykkerikoncernens tag.
Solcelleanlægget kommer til at brede sig over 6.000 m² tagareal hos LaserTryk.dk på P.O. Pedersens Vej i Skejby.

- Satsningen er et naturligt skridt i vores CSR-program, der dels sigter mod at minimere virksomhedens miljøpåvirkning, dels mod at bidrage til samfundet gennem investeringer, en aktiv jobskabelses- og integrationsindsats samt støtte til velgørende formål. Samtidig har det været et incitament, at solceller er en god investering, siger koncerndirektør Anders Grønborg fra LaserTryk.dk. Han håber, at det store solcelleanlæg i Aarhus vil inspirere andre virksomheder til at gå samme vej.

Ud af en årlig produktion på 328.000 kWh vil 90 procent gå til at dække LaserTryk-selskabernes eget elforbrug, mens resten via elnettet ledes videre til andre forbrugere.

Ligger løst på taget
Anlægget, der leveres af Green Force Company i Esbjerg, beløber sig til 2,6 mio. kr. Dertil kommer ca. 500.000 kr. til montage og elinstallation.

Ordren fra er ifølge Rune Kjær Jensen, key account manager hos Green Force Company, firmaet største til dato. Han oplyser også, at installationen færdiggøres i uge 35.

- Systemet hos LaserTryk.dk adskiller sig fra de fleste andre tagmonterede anlæg ved at ligge løst. Da elementerne holdes fast med ballast, undgår man at bore huller i taget, og monteringen bliver langt enklere, forklarer Rune Kjær Jensen.

Stor økonomisk gevinst
Anlæggets årlige produktion modsvarer ifølge leverandøren elforbruget hos 100 typiske private husstande, og den forventede levetid er på 30-35 år. Der gives garanti for ydelsen igennem de første 25 år, og ifølge konsekvensberegninger foretaget af Green Force Company i samarbejde med revisionsfirmaet Deloitte kan LaserTryk.dk i denne periode forvente et gennemsnitligt årligt afkast på 12,1 procent. Millioninvesteringen i indkøb og installation vil således være tjent hjem i løbet af otte år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109