Klumme: Statskassen vigtigere end samfundsøkonomi – grøn vækst og arbejdspladser går tabt
I 2035 skal al el og opvarmning være baseret på vedvarende energi. Det er Danmarks officielle og erklærede målsætning, og allerede i 2020 skal halvdelen af forbruget af fossilt brændsel være skåret væk.
Foto/Dansk Fjernvarme
Det kan de, fordi forudsætningerne for de såkaldte samfundsøkonomiske beregninger er så gamle, at de sikrer brugen af fossile brændsler. Blandt andet fordi afgiftskronerne fra de fossile brændsler tillægges samfundsmæssig afgørende værdi.
Grundlaget for at beregne, om det samfundsmæssigt er en god ide, går altså i væsentligt omfang ud på at beregne, om der kommer penge i statskassen. Og ikke om man kan leve op til landets officielle og erklærede målsætning om at skifte fra fossil til vedvarende energi.
Konkret, ja, så spænder det i dag i praksis ben for den grønne omstilling. Fjernvarmeværkerne oplever det helt konkret i dagligdagen, hvor for eksempel grønne energiprojekter med at omlægge individuelle naturgasfyr til biomasse-baseret fjernvarme ikke kan gennemføres, fordi man ikke kan beregne positiv samfundsøkonomi.
Ganske enkelt fordi samfundet ikke har råd til at undvære indtægterne fra det fossile brændsel naturgas.
Og det til trods for, at regeringen netop nu har den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift på biomasse i høring. En afgift, der betyder en ekstraregning på ca. 3500 kroner for et såkaldt standardhus på 130 m2 med et årligt forbrug på 18,1 MWh biomasse-baseret fjernvarme. Pengene havde regeringen og forligspartierne bag energiforliget fra 2012 altså indset ville forsvinde - og erstattet med andre indtægter.
Logikken bag, at fossilt derfor stadig er statens favorit er ikke bare vanskelig at forstå, den er umulig at forstå. Den spænder ganske enkelt ben for grøn omstilling. Dermed spænder den ben for masser af projekter med masser af grønne arbejdspladser, fordi det jo er grønne energiprojekter med sol, vind, geotermi, biomasse og overskudvarme fra industriproduktion, som ikke kan gennemføres, fordi kommunerne ikke kan give tilladelse til det som myndighed.
I 2013 investerer de danske fjernvarmeværker for 5 mia. kr. og skaber 6000 arbejdspladser.
Det niveau kommer desværre til at falde drastisk. For kan man ikke få positiv samfundsøkonomi, så bliver der ingen projekter.
Tager man forbrugernes briller på og ser på brugerøkonomi, så står de måbende tilbage, for de har både hørt statsministeren og klima-, energi- og bygningsministeren fortælle om, at fremtiden skal være grøn. At de så ikke kan få lov at blive grønne, tilmed med en lavere varmeregning som sidegevinst, ja, det er umuligt at forstå. Ej heller forstår forbrugerne på de 250 decentrale kraftvarmeværker med naturgas som brændsel, at ikke kan få lov at vælge, grønt billigt og fremtidsorienteret, men skal bruge naturgas. Selv om deres kraftvarmeværker i praksis ikke længere kan konkurrere på el-markedet på grund af de statsstøttede vindmøller. Derfor må de nu nøjes med at lave varme på kedlerne – noget som de kunne gøre grønnere, mere effektivt og ikke mindst billigere på vedvarende energi.
Disse forældede forudsætninger for at beregne samfundsøkonomi stammer fra en tid, hvor det gjaldt om at udbygge gasnettet. En tid hvor man havde oliekrisen i frisk erindring og for enhver pris ville sikre dansk selvforsyning.
Siden er udviklingen gået sin slagne gang. Nu er det ikke længere et spørgsmål om at sikre selvforsyning og dermed tømme den danske undergrund for naturgas og udlede CO2, som er målet. Det er at gøre al el og opvarmning grøn.
Derfor kan det ikke nytte at have forældede regler til at spænde ben for dette.
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard konkretiserede en del af løsningen på den grønne fremtid, da han i oktober fortalte at 100.000 individuelle naturgasfyr skal konverteres til fjernvarme inden 2020. Det er cirka 50 omdagen fra nu – og rigtig mange arbejdspladser. Hvis altså forudsætningerne var til at gøre det.
