23948sdkhjf

Kontroversielle investorer i udenlandske solcelleeventyr

Solcelleprojekter i udlandet kan blive, hvad ejendomsinvesteringer var før finanskrisen.
Hurtige penge, hurtige biler og tvivlsomme virksomhedskonstruktioner var mere reglen end undtagelsen, da ejendomsinvesteringerne boomede inden finanskrisen. Efter ejendomsmarkedet krakkede har nogle af de tidligere ejendomsinvestorer kastet sig over solcelleprojekter i udlandet. Det skriver Berlingske Tidende i dag.

- Det smukke ved at investere i solcelleanlæg er, at der ikke er nogen driftsrisiko, og man som investor kender udbyttet 20 år frem, siger Carsten Rise, der ejer en tredjedel af Vektor Finans, som blandt andet udbyder solcelleanlæg i udlandet til danske investorer, til Berlingske Tidende.

Carsten Rise var tidligere direktør i den krakkede Griffin Koncern, der investerede i ejendomsmarkedet for milliarder af kroner. Berlingske Tidende skriver, at han kom ud af krakket med en privat gæld på 210 millioner kroner.

Mindre attraktivt
Carsten Rise siger dog til Berlingske, at de udenlandske solcelleanlæg bliver mindre og mindre attraktive. Italien og Tyskland trapper efter planen de statsgaranterede afregningspriser på el fra solcelleenergi ned. Det gør, at anlæggene giver et lavere afkast. På et par år er afkastet fra de udenlandske projekter gået fra 10,5 procent til 8,7 procent.

Investeringerne foregår igennem et K/S-selskab, hvor ejerne kan udskyde skat nu, mens de over den 20-årige investeringsperiode kan tjene godt på statsgaranterede afregningspriser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062