Energistyrelsens råd: Stands udbygning af fjernvarmenettet

Regnegruppe fra Energistyrelsen fraråder udbygning af fjernvarmenettet ud fra samfundsøkonomiske forhold.

Energistyrelsen kom med kontroversielle konklusioner på et seminar for energibranchen. Det er kun i yderst begrænset omfang, at en udbygning af fjernvarmenettet er samfundsøkonomisk rentabel. Det skriver ing.dk i dag.

Hos Energistyrelsen gør man dog opmærksom på, at det kun er foreløbige resultater, som mødedeltagerne fik præsenteret.

- Vi mangler blandt andet at køre fjernvarmeanalysen sammen med gas- og elanalysen i en samlet scenarieberegning, så meget kan ændre sig endnu, siger fuldmægtig ved Energistyrelsen, Tove Madsen, til ing.dk.

Ifølge ing.dk blev mødedeltagerne præsenteret for beregninger, der viste, at det kun er inden for nuværende fjernvarmeområder eller hos naboområder til eksisterende fjernvarmeområder, hvor der fyres med affald, at det er samfundsøkonomisk fornuftigt at skifte individuel opvarmning ud med fjernvarme.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Energistyrelsens råd: Stands udbygning af fjernvarmenettet

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Better Energy på vej mod kapitalrejsning: "Helt naturligt"

Vestas lander ordre på 136 MW

Vindleverandør med nyt kæmpestort milliardtab

Giver grønt lys til havvind i Hesselø

Mand mister livet i arbejdsulykke hos Vestas

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Ruger Marlin 2. september 2013 11:21 Rapporter upassende indhold	Endeligt kan man konstatere et manglende, nationalt overblik ! Jeg vil undgå at kalde dette for, rettidigt omhu !

Niels Egedal 2. september 2013 13:37 Rapporter upassende indhold	Glædeligt at der nu endelig ses en anerkendelse, at beregningsforudsætningerne ikke har været loyale overfor varmekunden. Med de store vækstplaner, der er og har været i fjernvarmebranchen, for at skifte til fjernvarme i områder med kollektive gassystemer, vil denne udmelding spare forbrugerne mange penge i de kommende år. Med mere grøn gas i naturgasrørene, vil miljøet også blive tilgodeset, samt en mere ligelig afgiftsbetaling på brændsler, vil staten også få balanceret deres indtægter til at drive samfund for. Mvh Niels E

Ole B. Winther 2. september 2013 15:03 Rapporter upassende indhold	Nu syntes jeg at Niels Egedal skal vente med at sælge "skindet før bjørnen er skudt". At konkludere at det kun er områder som kan forsynes med affaldsvarme, som er samfundsøkonomisk fornuftigt virker noget forhastet. Derfor må vi vist afvente de "lidt større briller" før man konkludere sådan. Foreløbig har vi evnet at bruge den umiddelbart udnyttelige naturgas fra Norsøen på 30 - 35 år, som har været millioner af år om at blive dannet.Nu prøver DONG at bore ned i ny uprøvet dybder på 5 km i Hejre-feltet. DONG beskriver selv en række ny og betydelige udfordringer ved at gå ned i disse dybder. De regner med at det lykkedes i 2016. Hvis / når det lykkedes, så kan vi også nok bruge den gas på 20 - 30 år eller mindre?? Allerede i dag er vi afhængig af import af gas fra Tyskland, hvor 75 % af gassen kommer fra Rusland. Det er pga. vores forsyningssikkerhed, at vi skal bruge gassen med omtanke og ikke bare bruge (konvertere) højværdi naturgas til "kun" varme. Med fjernvarme kan vi der i mod bruge et utal af lavværdige forsyningskilder, Biogas er et af mange eksempeler på hvor dyrt det er at gå den anden vej - at konvertere lavværdige energiformer til højværdig gas. Derfor er fjernvarme godt - det er meget energifleksibelt - så lad nu beregnerne gøre deres beregninger færdig - med de store briller på. Mvh Ole B. Winther

Mogens Bülow 2. september 2013 20:02 Rapporter upassende indhold	Der er fjernvarmeværker, der blev bygget for 20-25 år siden i den tro, at de kunne produsere el på naturgas og levere billig varme på den uundgåelige kølevarme af motor og generator. Men prisforholdet imellem gas og el er idag sådan, at de i dag sjællent produserer el. Varmen, som de jo er forpligtet til at levere laves ved at brænde naturgas af i en kedel. De ligger ofte i tyndt beboet områder og har ofte 45%´s tab i rørnettet. Forbrugerne er tvunget til at betale "det omvendte sypermarkedstilbud": "Køb een og betal for to" og er ofte tvangsautionstruede p.g.a. at varmeregninger er urimelig høje og deres huse er usælgelige. Byggerierne af de værker blev narret igennem dels af Dansk Fjernvarme(mafia), som så fjernvarme som evig fordelagtig og af naturgasselskaberne, der ikke havde rød til mere distrubutionsnet og opdagede at på den måde med gaslevering via et fjernvarmeværk blev det sidste fordelingsnet betalt af "en anden kasse." Alting har sin tid og desværre er fjernvarme blevet en "hellig ko", der er svær at slagte. Det viser med al tydelighed at fjernvarmemafiaen har narret politikerne til i blinde at bygge noget fulstændig absurt. Alting har sin tid. Fjernvarme var en fantastisk ting, da el-produktion i DK altid skabte noget "spild-varme." Det problem er vi (heldigvis) ved at løse. Mere og mere el vil i fremtiden blive produseret uden at der opstår varme af betydning. Men når man finder nye, bedre metoder til at produsere på er det ikke det sværeste at få det nye indført, det sværeste er at få det "gamle" til at vige. Det er især når en branche som fjernvarmen har fået opbygget en organisation, hvor masser af politikere hat "gnaveben." Derfor ser jeg det som positivt at nogeb i dag tør sætte spørgsmålstegn ved fjernvarmens fremtid. Fremtiden banker på: Varmepumper er i dag den bedste metode at varme huse op på. En COP på over 5 gør jo at kun 20% af ens varme skal komme fra el og resten, de 80%, er noget man selv henter i naturen. vh Mogens Bülow, formand for foreningen FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere

Ole Winther 2. september 2013 22:44 Rapporter upassende indhold	Jeg syntes også det er meget beklageligt med fjernvarme i tyndt befolket områder - det er en fejlinvestering som nogle smarte projektmagere fik solgt - men det var ikke den store sober del af fjernvarmebranchen! I landets ca. 150 byer af købstadsstørrelse er det typiske nettab kun ca. 15 -20 %. I vores købstad hvor der er ca. 50% villaer og 50% etageboliger ligger vi på 17 - 18 % i nettab. Varmepumper er ikke et realistisk bud til forsyning af den eksisterende boligmasse i alle disse købstæder med etageboliger og tæt lav bebyggelse. Disse udgør en meget stor del af Danmarks samlede bebyggelse. I mange af disse byer ligger der boligområder med naturgas - omsluttet af fjernvarme. Disse områder vil kunne fjernvarmeforsynes med små nettab mellem 10 og 20 %. Hvis nogen har påstået at man kan opnå en vægtet årsmiddel COP på 5 med varmepumpe, så syntes jeg du skulle bede om dokumentation for dette. Jeg har års erfaring i at det intet har med virkeligheden at gøre. Et godt varmepumpeanlæg som kan klare varmeforsyningen hele året koster typisk 100.000 - 120.000 kr. Vi har for 3 år siden bygget et biomassefyret fjernvarmeværk til 65 mio. kr., som omregnet forsyner 6.500 ækvivalente standard enfamiliehuse med 75 % af deres varmeforbrug. Resten produceres på vores gasfyret kraftvarme, som kører på de vinterdage, hvor vinden ikke blæser og der mangler strøm (også til varmepumperne). Kraftvarmeværket koster også ca. 65 mio. kr. Og den alle sidste spidslast dækkes med simple fjernvarme gaskedler. Anlægspris ca. 10 mio. kr. Samlet anlægspris for de varmeproducerende anlæg bliver således 140 mio. kr til 6.500 boliger = 21.538 kr. pr. bolig. Dertil skal lægges ca. 30.000 kr. pr. bolig til fjernvarmenet i område med blanding af etage og tæt lav bebyggelse. = i alt 51.538 kr. + moms =64.422 kr. pr. bolig. Dette for et system som både sikre varmeforsyning med 75% vedvarende energi og sikre dig, industrien og togtrafikken strøm alle de dage hvor vindmøller og vandkraft ikke kan nå frem til stikkontakten. For relativ lille investering kan vi på fjernvarmen skifte mellem flis, halm, træpiller og udnytte solfangers fulde produktion i sommerhalvåret. For øvrigt koster store solfanger anlæg til fjernvarme kun ca. 1.875 kr pr. m2 incl. tilslutning, idriftsættelse og moms. Igen kun en brøkdel af hvad tilsvarende individuel løsninger koster. Det gør at vi kan dække en meget stor del af nettabet med billig og miljøvenlig solvarme. Det betyder at vi kun skal bruge mellem 5 og 8 % af vores biobrændsler og naturgassen til at dække tabet i fjernvarmenettet !!! Jeg snakker stadig kun om fjernvarme i byområder med blanding af tæt lav og etageboliger. Der ud over kan fjernvarmen bruges til at opsamle den overløbs strøm, som absolut ikke kan optages( "handles fornuftigt") som sparet vandkraft. Jeg håber nu at du og andre forstår at den typiske "by-fjernvarme" (som udgør vel 90 - 95 % af Danmarks fjernvarmeforsyningen) er en meget samfundsøkonomisk og brugerøkonomisk løsning, som samtidig er meget fleksibel og eminent til at klare de vedvarende behov for ændringer / tilpasninger i brug af primær energikilder. Fjernvarmens force er stadig uændret. Relativ billig i anlægsomkostning, dansk arbejdskraft og know how, super fleksibel, mulighed for meget vedvarende energi og stor forsyningssikkerhed. Jeg tror at Energistyrelsens regnedrenge har skyklapper på, når de dømmer udvidelse af fjernvarmeområder ude - i områder med tæt lav eller etage bebyggelse i nærheden af eksisterende fjernvarme.

Niels Egedal 3. september 2013 09:03 Rapporter upassende indhold	Til Ole B Winther Jeg synes du har behandlet taldokumentationen fuldstændig korrekt, og ved at du behersker dette til fulde, baseret på historik og høstede erfaringer. Den verden jeg ser ind i ligger foran os, og det er ikke "bjørnejagt", der vil fylde meget. Der vil nødvendigvis ske en ændring i afgiftsbelastningen(skat), det er ganske nødvendigt for at få midler til samfundsdrift som alle uanset, hvilket brændsel fjernvarmebrugeren har varmet sig ved gør brug af. Det helt urimeligt fordelingsmæssigt, at der er store varmeområder, der først nu skal bidrage marginalt til samfundskassen. I takt med energiforbedringer og udfasning af afgiftsbelastede brændsler er der et kæmpehul på energiskattekontoen. Urimeligt valgte man ved indførelse af forsyningsafgift, at fossile brændsler endnu engang skulle rammes. (Der var ikke "råd" til at fritage disse). Et andet område der vil få betydelig indflydelse i byer med affaldsforbrænding, er at der vil blive skruet op for sortering (godt for miljøbelastning og resourcer), det vil betyde lukning af anlæg. Strukturændringer i elproduktion vil betyde flere lukninger af store regionskraftværksblokke. Derfor er det nødvendigt med et "løftet flag" fra myndighederne inden den stærke fjernvarme-lobby har tromlet kilometervis af rørnet ned ved siden af gasrørene. Det kan spare varmeforbrugerne for en slem økonomisk hovedpine. Er varmerørene først lagt er der ingen vej tilbage, men jeg er ikke i tvivl om at fjernvarmen allerede har bygget "krudthuset" i kolding, og udnævnt skurkene i den forsvarstale der følger. (Det er alle de andre, der har fejlet). Lad os trække på den samme hammel og sikre varmeforbrugeren en god langtidsholdbar løsning, der er længe til sigtepunktet 2035.

Mogens Bülow 3. september 2013 22:26 Rapporter upassende indhold	citat: "Vi har for 3 år siden bygget et biomassefyret fjernvarmeværk til 65 mio. kr., Citat slut. Ja, det altid sjovt at bruge en masse penge, især når man kan tvinge andre til at forrente og afskrive gælden. Det værk jeg er nabo til, byggede kommunen for 43 millioner og tvang 300 borgere til at forrente og afskrive. Det blev en skjult gæld i deres huse på kr. 143.000,- Den slags har vi altid grint meget af, at de ikke kunne forstå ikke kunne fungere i længden, i Østlandene. vh mogens

Mogens Bülow 5. september 2013 14:48 Rapporter upassende indhold	Jeg glemte sidst at skrive at for de kr. 143.000,- kunne hver boligejer have købt et rigtig godt jordvarmepumpeanlæg, der med vores jordbund nemt kan holde en COOP på 5. Det er der forbrugere, der kan bevise. Ud over at huset med jordvarme var steget i værdi (i modsætning til faldet i værdi ved fjernvarmen), så ville varmen fremover have kostet 1/5 af el-prisen for elvarme, d.vs. ca. 42 øre/kWh., så opvarmning af et standardhus (18.100 kWh.) ville så have kostet kr. 7.602,- Da fjernvarmen i år koster 110 øre/kWh., så koster samme opvarmning her kr. 19 910,- Hvad mon forbrugerne synes er rarest? Det giver det en forskel på kr. 12.308,- /år. ved samme investering. Og så ville CO2 udslippet være væsentligt mindre. Med et tab i nettet på 45% skal værket brænde 300 m3 gas af for at levere til en standardforbruger. Samme forbruger kunne (med jordvarmeløsningen) have nøjedes med at forbruge 3620 kWh. el. CO2 problematikken peger på decentral varmepumpeløsninger, men det vil fjernvarmefanatikere ikke erkende Plan økonomi har en tendens til at skabe konservatisne (i orden oprindelige betydning), samt skabe fattigdom hos forbrugerne og rigdom hos planlæggerne, og det sidste gør planlæggere blinde for udviklingen. igen vh mogens

Ole B. Winther 5. september 2013 16:45 Rapporter upassende indhold	Til Mogens Bülow. Dine tal om anlægsomkostninger og nettab tyder på et af de uheldige "barmarksprojekter" hvor boligtætheden er lille og hvor "projektmagerne" var lykkeriddere fra andre dele af landet og ikke lokalt forankrede fjernvarmefolk. Jeg giver dig ret i at der er nogle anlæg af disse, som ikke burde være bygget som udført. Betragtningerne i mine 2 ovenstående indlæg gælder kun ud fra typiske købstadsforsyninger samt større byer - alle med etage og tæt lav bebyggelse, som repræsentere langt den største boligmasse i Danmark. Her er det noget ganske andet, end det du beskriver. Mvh. Ole B. Winther

Holger Skjerning 5. september 2013 23:37 Rapporter upassende indhold	Fint med lidt realistisk erkendelse omkring fjernvarmen. Det skal naturligvis køre videre de steder, hvor det fungerer godt og økonomisk acceptabelt. MEN .... efterhånden som anlæg og rør nedbrydes, bør de erstattes af varmepumper (luft- og jord-), der som nævnt ofte kører med effektfaktor på 4 eller 5. Det betyder, at den totale virkningsgrad for opvarmning bliver højere med ren el-prodiktion + varmepumper. Regn selv efter! Aller-super-bedst ville det naturligvis være, hvis strømmen ikke blev fremstillet af ca. 50% kul, men i stedet med næsten CO2-fri k... kraft, men det tør jeg ikke nævne. Vindmøllerne producerer strøm, når det blæser, men ikke varme. Så de alt for mange vindmøller kan delvis "reddes" ved at lade dem levere strøm til varmepumper (og elbiler), så en del af den varierende effekt kan udnyttes hertillands. Det næstbedste ville være at importere strøm, når det ikke blæser, men det kræver bindende aftaler med vore nabolande, så de ikke udnytter os som nu, hvor de køber vores vindmølle-strøm billigt - og sælger den til højere pris. Det trediebedste er at benytte naturgas (egen og importeret) og/eller skifergas som backup for de mange vindmøller.

jens sørensen 6. september 2013 17:12 Rapporter upassende indhold	@ M. Bulow: Ret morsomt, at du pointerer, det kræver et vist mod at modsige fjernvarmemafiaen..., men det er nok rigtigt...

Boe Carslund-Sørensen 6. september 2013 17:03 Rapporter upassende indhold	Til Ole B. Winther Hvor vil fjernvarmen få varmen fra i fremtiden og især efter 2020, hvor halvdelen af elforbruget skal dækkes af vindmøller - elproduktion uden kølevarme (af nogle kaldt spildvarme) ? Varmen til fjernvarmenettet kan måske i nogle år frem dækkes ved at udnytte "spildvarme" fra anden produktion, men for al produktion gælder, at energispild skal undgås, så virksomhederne kan ikke bindes op på, at levere varme til fjernvarmenettene i særlig lang tid. Tilbage står reelt kun den mulighed, at varmen til fjernvarmenettene fremover kommer fra afbrænding ene og alene for at opfylde fjernvarmeselskabernes leveringspligt. Som fremtiden tegner nu, så vil fjernvarme holde landets fast i et behov for afbrænding i mange år, et behov der ikke ville være der, eller ikke ville være nær så stort, hvis udbygningen og udvidelsen af fjernvarmeområder ikke skete.

Holger Skjerning 6. september 2013 22:09 Rapporter upassende indhold	Boe: Enig! - Men der dog også en anden mulighed for at levere varme til dem, der er bundet til fjernvarmenettet: Ikke noget jeg er vild med, men centrale varmepumper kan benyttes midlertidigt, indtil fjernvarmen skrottes. Men dels er effektfaktoren mindre (temperaturen højere) end for lokale varmepumper, dels har man stadig varmetabet i rørene ud til de stakkels forbrugere. - Derfor kun en midlertidig løsning.

Boe Carslund-Sørensen 6. september 2013 23:52 Rapporter upassende indhold	Holger: Vi kunne starte med, at sende returvandet fra et fjernvarmeområde til det næste, og så øge temperaturen ved hjælp af varmepumper enten i hvert enkelt bygning eller en noget større varmepumpe til at forsyne 10 eller flere huse i et begrænset område. Hvis jeg ikke tager helt fejl, så er års COP-værdi afhængig af, hvilken teperatur det medie har, hvor varmepumpen henter resten af energi fra. Jo lavere temperatur jo større er elforbruget.

Holger Skjerning 7. september 2013 21:38 Rapporter upassende indhold	Boe: 100% enig. Nogle har kaldt denne løsning for "kold fjernvarme". Ganske genialt, bl.a fordi man kan bruge "gamle fjernvarmerør", hvor isolering (og tæthed) ikke længere tillader distribution af fjernvarmevand.

Mogens Bülow 8. september 2013 17:56 Rapporter upassende indhold	Løsningen med centrale varmepumper har hidtil strandet på, at selv om de ejedes af en kraftvarmeværk, der selv laver el, så må de ikke bruge el uden at betale afgifter. Men nu må de da ihvertfald kunne få samme lempelse i el-afgiften som anden elvarme har fået fra 1. januar i år. Har man i et parcelhus elvarme (både "gammeldags" eller som varmepumpe) kan man få en afgiftslettelse på 51,5 øre for de kWh. man bruger over 4.000. Problemet er så "bare" at få de huse, der får el-varme fra et fjernvarmeværk registreret som de reelle el-forbrugere og så få deres huse registreret som elopvarmede i deres BBR. Det system er nemlig meget svært at "danse" med. Kommunerne tror de skal/må styre det, selv om reglerne er, at det er ejerens ansvar at BBR skildrer "de faktiske forhold". Og gælder uanset om de er lovlige eller ej. vh Mogens Bülow