23948sdkhjf

Havmøllerne ved Anholt leverer dyr energi

Den store havvindmøllepark ved Anholt bliver officielt indviet i dag. Møllerne kommer til at producere energi, der er dobbelt så dyr som energien fra Danmarks næststørste havmøllepark.
Energi fra havvindmøller er blandt de dyreste grønne energiformer. Især parken ved Anholt har en voldsom afregningspris i forhold til andre miljørigtige alternativer. I sammenligning med strømmen fra Horns Rev II, der er den næststørste havpark i Danmark, er prisen på strømmen fra Anholt dobbelt så dyr. Det skriver Berlingske Tidende i dag.

Betale mindre i fremtiden
Fra politisk side er man opmærksomhed på, at forbrugerne ikke skal betale mere end nødvendigt for grøn energi.

- Det er klart, at når vi skal sammenligne vindkraft med et større sats på for eksempel solenergi, så betyder prisen noget. Jeg har en forventning om, at de kommende havmølleparker bliver billigere end Anholt ud fra en betragtning om, at man ved Anholt kom til at betale for meget. Og almindelige forbrugere og virksomheder skal jo ikke betale mere end højst nødvendigt for den grønne energi, siger Per Clausen, energiordfører for Enhedslisten, til Berlingske Tidende i dag.

Revisor på sagen
Hos Dong Energy har man haft et revisionsselskab til at kigge økonomien i parken med de 111 store vindmøller ved Anholt igennem.

- Jeg mener ikke, at Anholt er specielt dyr. Revisionsselskabet Ernst & Young har været inde at se os i bøgerne, og de konkluderer, at prisen på havmølleparker var højere i flere af vores nabolande på det tidspunkt. Når det er sagt, så var udbudsbetingelserne, som man udbød Anholt under, nok ikke med til at bringe omkostningerne på havmølleparken ned,« siger Lars Thaaning Pedersen, senior vice president for offshore-vind i DONG Energy, til Berlingske Tidende.
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109