Klima koster: Vi er nødt til at investere i grøn brint og PtX
Af Tejs Laustsen Jensen, administrerende direktør, Brintbranchen.
Det er et uomtvisteligt faktum: Den grønne omstilling kræver penge. Men vi er nødt til at rykke væk fra idéen om, at tallene så derfor per automatik bliver røde i de offentlige finanser. For udgifter til udbygning af vedvarende energi, grøn brint- og PtX-produktion, infrastruktur m.m. er ikke blot udgifter. Det er investeringer i en grønnere og stærkere fremtid for Danmark – og investeringer, der ikke alene vil tjene sig hjem igen, gevinsten bliver mangedoblet i nye jobs, eksport og grøn vækst.
Den grønne politik ligger på klimaministerens bord. Men om end han er ansvarlig for klima-, energi- og forsyningsmæssige politiske initiativer, er det i sidste ende et spørgsmål om penge, og der er i stigende grad behov for, at vi får Finansministeriet på banen i det grønne, og at vi her – og mere kollektivt som samfund - får en anden forståelse de penge, der skal bruges på det grønne område. For mange af udfordringerne – og frustrationerne – i de grønne industrier som bl.a. brint og PtX, bunder ikke alene i de manglende investeringer, men i den manglende erkendelse af behovet for de investeringer.
I gode tider skal man investere
Vi står overfor en komplet omkalfatring af vores samfund – ikke bare i Danmark og Europa, men i hele verden. Energisystemet er det fundament, alt er bygget på, og når der skal ændres så grundlæggende i det, som omstillingen kræver, er det ikke nok med små, ad hoc indsatser. Vi er nødt til at træffe de nødvendige beslutninger, hvis vi reelt ønsker omstillingen. Og med de beslutninger skal der følge penge. Men der er ikke bare tale om mere forbrug. Grundlæggende er der et behov for, at man i Finansministeriet anerkender, at hvis omstillingen skrues rigtigt sammen, kan vi vende udgifter til investeringer, og fremtidssikre dansk økonomi.
For ja: Det koster penge at omstille et helt samfund. Det er ikke et populært udsagn, for alle initiativer skal helst være omkostningsneutrale og uden udgifter for staten. Men det er tordnende naivt at tro, at vi kan løse alle de klima-, energi- og forsyningskriser, vi står overfor, uden det koster en krone. Men klimakamp, grøn energi til alle sektorer og reel forsyningsmæssig uafhængighed er af så afgørende samfundsbetydning, at det simpelthen ikke nytter noget at vurdere regnskabet i snævre dikotomiske termer som udelukkende indtægter og udgifter. Omstillingen er større end det – og det skal ligningen derfor også være.
Heldigvis er Danmark godt rustet til at foretage de nødvendige investeringer. Vores økonomi står stærkt, og derfor er det nu, vi skal investere i fremtiden. Vi har simpelthen ikke noget valg. Hvis vi også i fremtiden vil være en global, grøn leder, med alt hvad dertil hører af jobs, eksport og ja, indtægter, så skal vi smede leddene i de grønne forsyningskæder stærkere. Ikke mindst i lyset af, at vi skal gøre alt for at kappe netop de forsyningskæder, der fortsat lænker Danmark og Europa til Rusland.
Europa er under pres
For omstillingen er ikke bare et nationalt anliggende. Invasionen af Ukraine, og den efterfølgende forsyningskrise har med al tydelighed vist os, at den eneste vej mod reel uafhængighed går via grøn energi. Men Europa, og især de grønne industrier, er under et massivt pres – ikke mindst fra Kina. Mario Draghis rapport til EU Kommissionen slog fast med syvtommer søm, at Europa halter langt bagefter både USA og Kina på produktivitet og konkurrenceevne. Hans kur på problemet er massive investeringer i innovation, grøn energi og teknologi. Vi kan kun ruste os mod en stigende og ofte ulige konkurrence, hvis vi investerer i de områder, vi skal leve af i fremtiden – frem for endnu engang at lade Kina overtage industrialiseringen af teknologier, vi har udviklet i Europa.
Enderne skal mødes
Den seneste tids mediedækning har kunnet give et indtryk af, at tingene ser meget sorte ud for den danske brint- og PtX-industri – at ambitionerne ikke opfyldes, og at markedet for brint og grønne brændsler er ikkeeksisterende. Det er ganske enkelt ikke korrekt. Tre anlæg forventes åbnet i år, og flere er på vej. Det gennemførte udbud har været en succes, og markedet for grøn brint og PtX-brændsler kommer af et åbenlyst behov: Tung industri, luft- og skibsfart, gødning m.m. Det betyder ikke, at såvel brint og PtX som den grønne industri som helhed ikke har udfordringer, eller at det er let at få enderne mellem producenter og aftagere til at mødes. Men det kan lade sig gøre.
Lige nu er de største problemer i omstilling og dermed ikke mindst i forhold til brint og PtX finansiering, tempo og usikkerhed. Det gode ved de problemer er, at de kan løses politisk. Men det kræver engagement og en forpligtelse til at tage udfordringen på sig – ikke kun i Klimaministeriet men i samspil med Finansministeriet.
Vi står med et potentielt guldæg, der vil give massevis af ny beskæftigelse, udvikling i hele landet og fremtidssikrede eksportindtægter – alt sammen noget, der jo er sød musik i en finansministers øren. Men udvikling kræver nu engang investering, og det at investere i den grønne omstilling er godt for både fremtidens økonomi, men også for vores forsyningssikkerhed og klimaeffekt. Denne sandhed afspejles ikke i dagens regnestykker og slet ikke i viljen til at investere. Og det er den kode, der skal knækkes i Finansministeriet og på tværs af Slotsholmen for at udløse hidtil uset store værdier for Danmark.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
