23948sdkhjf

International energikonkurrence returnerer til Danmark

Over 100 investorer, fageksperter og iværksættere fra hele Europa mødes endnu engang i Horsens den 10. oktober til ”European Venture Contest Energy”.
Spændende investeringsmuligheder, nye netværk og innovative forretningsidéer - det var de synlige resultater af premieren på ”European Venture Contest Energy”, som blev afholdt i Horsens sidste år.

Forventningerne er derfor store i år, når internationale industrieksperter og investorer endnu en gang kommer til byen for at møde iværksættere fra hele Europa og gennemgå deres forretningsplaner med kritiske briller.

Revolutionen af energibranchen starter i Horsens
Konkurrencen løber af stablen den 10. oktober i Vitus Bering Innovation Park i Horsens, hvor det primære mål er at finde nye investor-emner til de spirende virksomheder.

Udover muligheden for at finansiere den gode idé får deltagerne, som alle har det tilfælles, at de ønsker at revolutionere energibranchen med deres teknologier, også rig mulighed for at netværke og udveksle idéer i løbet af dagen.

- Vi er enormt stolte over, at folkene bag konceptet syntes så godt om sidste års arrangement i Horsens, at de ønskede at komme tilbage hertil i år. Desuden ser vi en stor værdi i, at konkurrencen sætter ekstra fokus på energi, da vores region har nogle spidskompetencer på netop dette område, siger Mogens Vig Pedersen, direktør i investeringsfonden Insero.

Med ”European Venture Contest Energy” vil man skabe et forum, hvor man parrer investorer og iværksættere, der alle er klar til at begive sig ud på nye markeder og med ukonventionelle produkter og serviceydelser.

- Det er en vigtig forudsætning for at lykkes, og derfor er vi rigtig glade for at lægge hus til konkurrencen, siger Mogens Vig Pedersen.

Insero arrangerer konkurrencen i samarbejde med den europæiske netværksorganisation Europe Unlimited, som står bag alle ”Venture Contest”-konkurrencerne i Europa, Invest in Denmark, Horsens Kommune, Århus Kommune samt DI Energi som i år har valgt at støtte op om energikonkurrencen i Horsens.

- Ventureinvesteringer tilfører ikke bare finansiering til virksomheder, der kommer med en god ide, men bidrager også med kompetence og forretningsudviklingen af projektet. Gode ventureinvesteringer skaber vækst og styrker Danmarks konkurrenceevne. Venture- investeringerne i energisektoren spiller derfor en vital rolle, siger chefkonsulent Sune Thorvildsen, DI Energi.

Innovation og bæredygtighed
Mange iværksættere og investorer har meldt sig til dagen, som udelukkende har fokus på energi inden for emner som energiproduktion, -distribution og -effektivitet.

Lige nu er arrangørerne sammen med ekspertpanelet i gang med at udvælge de endelige virksomheder, som skal præsentere deres idéer ved konkurrencen, og at dømme ud fra de mange kvalificerede ansøgninger bliver der tale om et ualmindeligt stærkt felt. Ekspertpanelet forventer da også at se en række nye og innovative forretningsidéer, som kan bidrage til blandt andet den danske politiske vision om at basere en langt større del af verdens energiproduktion på vedvarende energikilder.

Aftenen før European Venture Contest Energy 2013 er Horsens Kommune vært ved en reception på Fængslet, hvor størstedelen af de mange investorer og iværksættere, som kommer til Horsens i forbindelse med konkurrencen, forventes at deltage og netværke i nogle helt andre rammer end de er vant til - bag lås og slå.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095