Dansk Fjernvarme: Mere brænde i brændeovne end flis i fjernvarmeværker
Hvert tredje træ, der bliver brugt til energi, bliver puttet i en brændeovn.
Foto/Dansk Fjernvarme
Samlet bruges der 23.801 TJ til brænde ud af i alt 78.574 TJ træ til vedvarende energiproduktion, viser Energistyrelsens Energistatistik. Til sammenligning, så bruges der 17.108 TJ skovflis i de fjernvarmeværker, der har flisanlæg. Det er kun knapt 22 procent. Alligevel tegner der sig nu et billede af, at man politisk vælger at friholde brændeovnene for forsyningssikkerhedsafgift, mens man brandbeskatter biomasse til fjernvarme så meget, at det koster 3500 kroner ekstra årligt for et standardhus på 130 m2 med et forbrug på 18,1 MWh.
- Nedlægger man veto mod afgiften på brændeovne, så vil det i praksis sige, at hvert tredje træ skal fritages for afgift, fordi den skæres i 20 cm lange stykker og puttes i en brændeovn. Skærer man der imod træets grene i mindre stykker til flis og udnytter træ, som ikke kan finde anden anvendelse, så lægges der kæmpe afgift på. Det er helt ude i skoven, siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.
Brændeovne udleder til gengæld flest partikler og har ikke hverken røgrensning eller røggaskondensering, som mange fjernvarmværker. Og så er i de i øvrigt fritaget for en anden afgift, den såkaldte NOx-afgift.
Bliver brændeovnene fritaget for afgift, så skævvrides konkurrencesituationen mellem fjernvarme og brændeovnene.
Dermed vil man se endnu flere skorstene skyde op og endnu flere naboer vil blive generet af røg. Samtidig bliver den grønne og miljømæssige fjernvarme stillet dårligere, og folk vil få et stort afgiftsmæssigt incitament til at stille en brændeovn op, peger Kim Mortensen på.
”Forsyningssikkerhedsafgift på biomasse bliver en fjernvarmeafgift. Altså at man brandbeskatter den bedste og mindst forurenende energiform, men fritager den værste. I det hele taget giver det ingen mening, at udpege hvert tredje træ i skoven til at være afgiftsfri,” siger Kim Mortensen.
Den model for afgift på brænde, der lagt frem, vil aldrig komme til at virke i praksis, og vil kun føre til, at folk finder andre måder at skaffe sig brænde på end via de officielle brændehandlere i skovbrug og byggemarkeder med videre. En afgift på denne måde fører blot til, at brændeovnsejerne enten får deres brænde ”sort” eller henter det i Tyskland sammen dåseøl.
Det vil betyde tab af brændesalg for danske skovejere, hvor brændet udgør en anseelig del af indtægtsgrundlaget, mere end flisen gør – dermed går arbejdspladser tabt.
Selvfølgelig skal en så betydelig del af den samlede mængde træ til energi, som brændet udgør, også afgiftsbelægges, hvis de resterende to tredjedele skal. Men det skal ske på en måde, så det kan fungere i praksis. Dansk Fjernvarme har foreslået en såkaldt skorstensafgift bygget op på de lovpligtige data fra BBR. Dermed vil man kunne graduere afgiften på brændeovne efter, om det er primær eller sekundær opvarmningskilde, om det er et fritidshus eller en helårsbolig med mere. Og det vil være bygget op efter samme model, som den grønne ejerafgift på biler.
Forsyningssikkerhedsafgiften har udelukkende til formål at skaffe penge til statskassen.
