Klumme: Ulogisk energidebat
De seneste uger har der været mange bolde i luften i den danske energipolitiske debat. Der går ikke mange dage imellem, at forsiderne ryddes af overskrifter om CO2 kvoter, vindmøllestøj, PSO omkostninger og krav om genforhandling af energiforliget. Men logikken mangler i flere af de aktuelle debatter.
Også i debatten om vindmøllestøj mangler logikken. I 2012 blev støjreglerne for vindmøller skærpet og alle nye vindmøller skal døgnet rundt overholde en grænse for lavfrekvent støj hos naboer på maksimalt 20 dB. Alligevel fortsætter debatten om vindmøllestøj. Flere kommuner har udsat vindmølleplanlægningen med henvisning til støjgener til trods for, at de selvsamme kommuner i årevis har planlagt og godkendt byggerier af fx skoler og institutioner, hvor grænserne for lavfrekvent støj er højere. Børn i skoler og institutioner må altså gerne udsættes for lavfrekvent støj op til 25 og 30 dB, mens 20 dB åbenbart ikke er godt nok til vindmøllenaboer.
Spørgsmålet om PSO tariffer og eventuel genforhandling af energiaftalen fra 2012 er andet eksempel på, at logikken i den danske energidebat kan være svær at gennemskue. PSO er en forkortelse for Public Service Obligation, offentlige serviceforpligtelse. PSO opkræves som en relativ beskeden tarif – blandt flere andre tariffer - på alle elforbrugeres elregning. PSO tariffen bruges til bl.a. at betale pristillæggene til vedvarende energi.
Størrelsen af PSO tariffen svinger op og ned afhængig af markedsprisen på el. Når elprisen er lav betales relativt mere i pristillæg og omvendt når elprisen er høj. De seneste år har forbrugere og erhvervsliv nydt godt af den lave elpris, men har så til gengæld betalt lidt mere i PSO tarif.
Andelen af vedvarende energi i det danske energisystem er stigende – i overensstemmelse med de politiske målsætninger – og til gavn for samfundsøkonomien og miljøet. Når den vedvarende energi, herunder vindkraften, udbygges, så vil PSO beløbet også automatisk stige. Og ligeså vokser de samfundsøkonomiske fordele. Mere vedvarende energi er en gevinst for miljø, sundhed, klima og forsyningssikkerhed. PSO tariffen er således elforbrugernes bidrag til at kunne realisere de større og større gevinster for samfundet fra den vedvarende energi.
Alligevel ønsker nogle politikere at genforhandle energiaftalen fra 2012, med henvisning til stigningen i PSO. Men var det ikke netop meningen med energiforliget, at den vedvarende energi skulle udbygges?
Yderligere har de sidste par års stigning i PSO faktisk ikke noget med energiaftalen fra 2012 at gøre. Som mange andre investeringer i energisektoren har også investeringer i vindmøller en meget lang tidshorisont. Der forløber typisk mere end 2-3 år med planlægning og myndighedsbehandling før et vindmølleprojekt overhovedet kan realiseres og møllerne rejses. De vindmøller som begyndte at producere i 2012, 2013 og 2014 – og udløser PSO betaling - er således projekter, der blev igangsat før energiaftalen fra marts 2012.
Behovet for mere vedvarende energi er uforandret stort – af hensyn til miljø, samfundsøkonomi og en forsyning uafhængig af fossile brændsler. Derfor er det hverken logisk eller fornuftigt at sætte spørgsmålstegn ved målsætningerne i energiaftalen – det skulle da lige være hvorvidt målsætningerne er ambitiøse nok.
Kilde: Danmarks Vindmølleforening
