23948sdkhjf

EU angriber Rusland på energien

På mandag rammes Rusland af de første EU-sanktioner. Fremtiden byder på en frigørelse af den russiske energiforsyning.
Ifølge dagbladet Børsen sættes tommelskruerne på Rusland allerede mandag med en række EU-sanktioner. Senere på ugen vil EU's udenrigsministre diskutere EU's afhængighed af den russiske energiforsyning på EU-topmødet.

Øverst på dagsordenen står nemlig kravet om en reduktion af Ruslands gasleverancer til EU.

- Det er blevet soleklart, at EU skal finde andre leverandører, man skal ikke være afhængig af russisk energi, siger Karsten Jakob Møller, senioranalytiker i DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier til avisen.

Karsten Jakob Møller henviser til, at Rusland ikke spiller efter samme regler som andre lande og også har en tendens til at ændre reglerne, mens der spilles og derfor er en farlig modstander.

Gaskrig på trapperne
Reaktionerne på EU kommer i kølvandet af krisen på Krim. Hvordan Putin vil reagere på de europæiske sanktioner, er Karsten Jakob Møller ikke i tvivl om.

- Putin vil svare igen med sanktioner, der mindst er på niveau med, hvad EU beslutter sig for. Det betyder konfiskation af vestlige virksomheders værdier i Rusland, hvor han sikkert i første omgang vil prøve sig frem med virksomheder fra mindre EU-lande som Danmark, vurderer Karsten Jakob Møller.

Hvis Rusland reagerer med at trække energivåbnet - altså at lukke for gassen, så vil der ramme hele verdensøkonomien, spår Karsten Jakob Møller og ikke kun de EU-lande, der får deres gasbehov helt eller delvist dækket af leverancerne fra Rusland.

Frigørelse kræver omstilling
Men hvis EU virkelig vil frigøre sig fra det russiske energi-greb, så skal der findes andre løsninger.

Blandt andet konstruktionen af pipelines fra lande som Israel, Turkmenistan, Shah Deniz i Azerbaijans del af det Kaspiske hav gennem Tyrkiet og Grækenland og en yderligere satsning på skifergas. Klimakommissær Connie Hedegaard håber dog at det vil sætte skub i den grønne omstilling og således skabe en øget diversitet i energiforsyningen.

Allerede i sidste uge vurderede Dansk Energi at krimkrisen ville sætte skub i energidebatten på EU-topmødet, mens Energinet.dk manede til besindighed og ro og forsikrede at de danske reserver er fyldt godt op.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141