23948sdkhjf

Dong Energys offshore-vindmøller sætter nye rekorder

Med en kapacitetsfaktor på 70 procent i januar og 71 procent i februar, producerer Dong Energy’s flåde af offshore vindmøller som aldrig før.
- I januar og februar har vi været velsignet med meget og vedvarende vind over vores havmølleparker. Det bidrager naturligvis til den meget høje produktion fra vores vindmøller, siger Michael Simmelsgaard, der er Head of Global Operation i Dong Energy.

Han tilføjer, at det også i høj grad skyldes det arbejde, som Dong Energy’s medarbejdere udfører offshore for at holde vindmøllerne snurrende og sikre en høj effektivitet. Det kan være en udfordring med begrænset tilgængelighed til møllerne, så det at være på forkant med mulige fejl er afgørende.

- De imponerende resultater kan i høj grad også tilskrives en virkelig solid performance fra de teams, som arbejder dag ud og dag ind med at servicere vores flåde af vindmøller. At sikre en høj grad af tilgængelighed og høj produktion har krævet den fulde opmærksomhed på hver enkelt komponent i vindmøllerne for at sikre, at de snurrer som de gør, hvilket har været rekordhøjt i januar og februar, siger Simmelsgaard.

Med yderligere ti vindmøller nettilssluttet på West of Duddon Sands havmøllepark i Storbritannien i januar og februar, kommer den samlede flåde i Danmark og Storbritannien op på cirka 900 vindmøller.

Med høje standarder er vigtige
- Vi har et godt planlægningssystem for service og vedligeholdelse, som hjælper os med at planlægge arbejdet sådan, at vi kan tage ud til møllerne når det ikke blæser så meget, så vi har maksimal produktion, når vinden blæser meget, fortæller chef for service og vedligehold på Dong Energys 90 MW-store Burbo Bank-vindmøllepark, Lee Rollason.

At holde høje standarder hos de operationelle teams betaler sig ikke kun i form af høj produktion fra vindmølleparker.

- Dette site har 25 vindmøller, så den type af fremtidig vedligeholdelse er på nogle måder nemmere at planlægge. Men vi har en meget høj vedligeholdelsesstandard, som betyder, at vi bevarer en høj tilgængelighed for at øge produktionen. Denne høje standard breder sig også til sundheds- og sikkerhedskulturen på Burbo Bank - den positive teamholdning til sundhed og sikkerhed hjælper til en positiv vi-kan-gøre-det-indstilling hos teamet på tværs af arbejdsopgaverne, forklarer Lee Rollason fra Burbo Banks-havmølleparken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.39