23948sdkhjf

20 MW solcellepulje fyldt op på rekordtid

Knapt syv timer - Så kort tid tog det landets kommuner at tømme en ny 20 megawatt solcellepulje.
Den 31. marts 2014 kl. 07.00 om morgenen åbnede Energinet.dk for muligheden for at indsende en ansøgning om opsætning af kommunale solcelleanlæg.

Allerede midt på dagen havde Energinet.dk modtaget langt over 494 ansøgninger om kommunale solcelleanlæg. Landets 98 kommuner har nemlig fået mulighed for dispensation til at sætte solceller op på børnehaver, skoler m.v. med en samlet effekt på 20 MW.

Megawatt-grænsen blev nået allerede klokken cirka 13.40 - knap 7 timer efter man åbnede for muligheden for at ansøge, oplyser Energinet.dk.

Læs også: Tilfældigt hvem der får del i solcellepulje

Trækker lod
Energinet.dk kunne i går eftermiddag tælle 494 ansøgninger indsendt via elektronisk formular og ansøgninger sendt via mail og de 494 ansøgninger rundede de 22,6 MW, men der er ingen grund til panik, siger sektionschef Martin Lervad Lundø fra Energinet.dk.

-Der er ingen grund til panik for de kommuner, der endnu ikke har nået at sende deres ansøgning. Alle ansøgninger, som Energinet.dk modtager inden midnat (kl.23.59, 31. marts 2014. red.), kan komme i betragtning, siger sektionschef Martin Lervad Lundø.

Da antallet af ansøgere overstiger 20 MW, bliver der trukket lod mellem de ansøgninger, Energinet.dk har modtaget senest kl. 23.59 den 31. marts 2014.

I følge DR.dk indløb der i alt 700 ansøgninger til Energinet.dk i løbet af dagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094