23948sdkhjf

SE præsenterer godt regnskab for 2013

Med en stigning i omsætningen og et driftsresultat (EBITDA) på 741 mio. kr., svarende til en stigning på 16 procent, fortsætter energi- og telekoncernen SE sin solide økonomiske vækst.
Det er især opkøbet af Stofa, der har bidraget til væksten, men også en generel stigning i hele SE’s forretning, herunder 20.000 nye fiberkunder, har haft stor betydning. Det kommende års arbejde består i at få alle SE's aktiviteter til at spille optimalt sammen.

Læs også: SE ekspanderer sig ud af Danmark

Tilfredsstillende 2013
Regnskabsåret 2013 bød på et tilfredsstillende resultat for energi- og telekoncernen SE, med en stigning i omsætningen og et driftsresultat (EBITDA) på 741 mio. kr. før ekstraordinære omkostninger, særligt til integration. Der er tale om en stigning på 16 procent i EBITDA i forhold til sidste år.

Værdien af SE’s opkøb af tv- og internetudbyderen Stofa kom for alvor til udtryk i SE’s samlede omsætning i 2013. Stofa leverede i 2013 et rekordregnskab og havde en flot tilvækst af nye kunder, herunder særligt 45.000 nye bredbåndskunder.

- 2013 har været et godt og meget spændende år for os i SE. Vi har mærket de store fordele ved opkøbet af Stofa, vi er blevet førende indenfor landvind i Danmark og vi har budt en masse nye kunder velkomne overalt i forretningen,” siger administrerende direktør i SE, Niels Duedahl, og fortsætter:

- Året har stået i integrationens tegn og derfor har vi brugt kræfter og ressourcer på at få Stofa integreret i vores virksomhed. Det har naturligvis krævet ekstraordinære udgifter og mange ressourcer, men vi er overbeviste om, at når vi er færdige med denne overgangsperiode, vil vi kunne tilbyde vores kunder nogle meget mere attraktive produkter, pakket ind i den bedste service.

Stor aktivitet i hele SE
I 2013 indtog SE en ny rolle som markedsleder indenfor landvind i Danmark, da man sammen med PFA Pension dannede SE Blue Renewables og købte 272 danske vindmøller af Dong Energy. Også SE’s klima- og energieffektiviseringsforretning, SE Big Blue, havde vind i sejlene og øgede mængden af energibesparelser for erhvervskunderne med hele 64 procent.

2013 blev desuden året, hvor nedgravningen af el-nettet, på lav- og mellemspændingsniveau, i Syd- og Sønderjylland kunne afsluttes. Det har sikret en mere effektiv og sikker distribution af strømmen til SE's 266.000 andelshavere - også når stormen viser os sine voldsomme kræfter, som det var tilfældet de sidste måneder af 2013. Kablerne lå nemlige gemt godt af vejen under jorden og var dermed mindre udsatte.

Rejsen mod færre og større elselskaber fik desuden ny luft med en fusion med Ærø Elforsyning og en lignende sammenlægning med Vejle Oplands Strømforsyning er på dagsordenen ved det kommende repræsentantskabsmøde.

Endelig er SE’s nyeste forretningsenhed, SE Cloud Factory kommet til. Herfra vil SE fremover tilbyde cloud-løsninger, der er mere fleksible, enkle og sikre end de typiske tilbud på det danske marked – og hvor slutkundernes kontakt går gennem den lokalt kendte it-leverandør.

Positive forventninger til 2014
Fra SE’s side forventer man yderligere vækst i nettoomsætningen for 2014 og en mindre vækst i EBITDA på på ca. 30 mio. kr. samt at vi vil generere et positivt resultat før skat i 2015. Der vil desuden være et stærkt fokus på at få alle koncernens eksisterende og nye aktiviteter integreret og bringe SE frem mod sine 2018-ambitioner:

- Fra at have været et regionalt elforsyningsselskab, er vi nu en national energi- og telekoncern med internationale ambitioner. Vi tager et skridt af gangen, men har en ambition om at skabe mere værdi end sammenlignelige virksomheder og vi har et mål om at blive én af Danmarks 50 største virksomheder inden 2018. Det skal ske med stor respekt for vores kunder og andelshavere, med et stærkt fokus på deres oplevelser og behov, slutter Niels Duedahl.
Læs mere om: SE
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125