23948sdkhjf

Energiklyngecenter Sjælland udvider og får ny direktør

Kommunerne og Region Sjælland har sammen med Energiklyngecenter Sjælland etableret nye samarbejder og flere store projekter den seneste tid. Det kræver nu mere mandskab og flere ledelsesressourcer.
Henrik Teglgaard Lund er derfor per 1. april ansat som ny direktør på fuld tid. Henrik Teglgaard Lund har en bred ledelsesmæssig og energifaglig erfaring med sig fra tidligere stillinger, blandt andet i COWI, EU-Kommissionen, Dansk Industri og Go’ Energi.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at fortsætte og udvikle det arbejde, der er sat i gang. Vi skal hele tiden blive skarpere på den rolle som Energiklyngecenteret spiller, så kommunerne og regionen får mest mulig konkret værdi ud af indsatsen, lyder det fra Henrik Teglgaard Lund.

Fordoblet medarbejderstab
De mange nye projekter har det seneste år fordoblet medarbejderstaben, så den i dag tæller ni medarbejdere. Senest har Energiklyngecenter Sjælland ansat:

Cristina Colette Landt som erhvervs-Ph.D i fællesskab med RUC. Hun fokuserer på at skabe robuste forretningsmodeller inden for bioenergi og på, hvordan bioenergien kan indgå i strategisk energiplanlægning.

Tomas Sander Poulsen som seniorkonsulent. Han kommer til at spille en central rolle i koblingen mellem strategisk energiplanlægning og involvering af erhvervslivet. Samtidig fokuserer han på grønne indkøb og udbud i kommunalt regi.

Sidst men ikke mindst har Energiklyngecenter Sjælland fået to nye bestyrelsesmedlemmer. Det er Niels V. Haar Sørensen, centerchef for plan, byg og erhverv i Odsherred Kommune samt Michel Van der Linden, teknik- og udviklingsdirektør i Kalundborg Kommune.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094