23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til energiindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Danstoker A/S

Gopal Mahadevan, Indien, er udtrådt af bestyrelsen. Amitabha Mukhopadhyay, Indien, er indtrådt som medlem af bestyrelsen (kilde: Børsen).

Danstoker producerer kedler til industri og fjernvarmeværker.

Danvest Energy A/S
Sjoerd Vrijburg er indtrådt i bestyrelsen hos Danvest Energy A/S i stedet for Ken Flemming Røge Rasmussen (kilde: BIQ.dk).

Danvest Energy A/S er leverandør af vind-diesel kraftværker.

EnergiMidt Net A/S
Christian Boldsen, Kurt Kristensen, Malte Larsen, Svend Aage Skjellerup Nielsen, Sten Magnus Petersen, Nikolaj Per Schøler og Steen Thomsen er alle indtrådt som medlem af bestyrelsen (kilde: Børsen).

EnergiMidt Net er en del af EnergiMidt, der både er energi- og bredbåndsvirksomhed.

Interessentforum
Anne Grethe Holmsgaard bliver ny formand for Energinet.dks Interessentforum. Ministeren har også udpeget det samlede Interessentforum for en ny fire-årig periode.

Interressentforum består af et bredt udsnit af interessenter fra el-, varme- og gassektoren, personer med indsigt i forbruger- og samfundsmæssige forhold, energiplanlægning, forskning og udvikling samt miljø- og klimaspørgsmål. Interessentsforums opgave er at afgive udtalelser til ledelsen af Energinet.dk om Energinet.dks overordnede strategier og planer.

Rambøll Gruppen A/S
Jørgen Huno Rasmussen er indtrådt i bestyrelsen hos Rambøll Gruppen A/S i stedet for Per Rindom Nielsen (kilde: Jyllands-Posten).

Rambøll leverer rådgivning og løsninger indenfor infrastruktur, telekommunikation, miljørigtig projektering, fjernvarme samt vandforsyning.

Maersk Oil Kurdistan Piramagrun Holdings A/S
Graham Stuart Talbot har overtaget Carsten Bang Bertelsens plads i bestyrelsen (kilde: BIQ.dk)

Vestas
Christian Venderby er udnævnt til ny Servicechef hos Vestas Wind Systems A/S. Christian Venderby kommer fra stillingen som driftschef hos Vestas i USA. Han tiltræder den nye stilling 1. juni 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079