23948sdkhjf

SE’s bestyrelse må se langt efter lønforhøjelse

Ved repræsentantskabsmødet torsdag aften i energiselskabet SE vendte et flertal tommelfingeren nedad til en forslået lønstigning på 40 procent til bestyrelsen.
Det skriver TV Syd.

Ifølge mediet havde bestyrelsen selv besluttet at lade honorarerne for bestyrelsesarbejdet stige med 40 procent, hvilket for formand Jens Bahne Jørgensens vedkommende ville have betydet en lønstigning fra de hidtidige 365.000 kroner om året til 550.000 kroner. Men det fik repræsentantskabet altså sat en stopper for.

Fremover skal repræsentantskabet godkende lønstigninger til bestyrelsen, der dog selv kan indstille størrelsen, oplyser avisen.

Nye ansigter i bestyrelsen
Ved samme lejlighed blev der afholdt valg til SE’s bestyrelse, og det gav plads til både kontinuitet og foryngelse.

42 kandidater fra repræsentantskabet stillede op til valget ved torsdagens repræsentantskabsmøde og heraf blev 12 medlemmer valgt til SE’s bestyrelse.

I den nye bestyrelse blev det til genvalg for bestyrelsesformand Jens Bahne Jørgensen, bestyrelsesnæstformand Jens Erik Platz samt Ole Riber Kjær, Henrik Vallø, Knud Jager Andersen, Carsten Oldenburg Jensen, Inge Gillesberg, Mogens Vinther og Torben Haahr. Mens Bent Stubkjærs, Jytte Rahbæk Schmidts og Richard De Churrucas er nye i SE’s bestyrelse.

- Jeg er glad for, at vi i aften fik valgt en stærk og handlekraftig bestyrelse, der udgør en kombination af kontinuitet og fornyelse. Jeg hæfter mig ved, at der blandt de valgte bestyrelsesmedlemmer fortsat er en massiv opbakning til den kurs som SE har fulgt de seneste fire år og jeg glæder mig til et godt samarbejde i de kommende år, siger adm. direktør Niels Duedahl i en pressemeddelelse.
Læs mere om: SE
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082