23948sdkhjf

Regeringen spænder ben for vestjysk biogasanlæg

Efter syv års planlægning hænger biogasanlægget Biogasnatur Korskro nær Esbjerg, som vil have en samlet anlægssum på knap 240 millioner kroner, nu i en tynd tråd. Bestyrelsesformanden giver regeringen skylden.
Det skriver Jydske Vestkysten.

Efter syv års forberedelse er Biogasnatur Korskro nu klar til at gå ind i anlægsfasen af det 240 millioner kroner dyre biogasanlæg, som forventes at ville genere omkring 30 nye, varige arbejdspladser. Men nu, hvor alle de nødvendige godkendelser er hentet hjem, og biogasselskabet har fået option på jorden, står man overfor et uventet problem. Regeringen vil ikke give den anlægsbevilling til projektet, som projektmagerne mener at være blevet stillet i udsigt.

Regeringen gav i 2012 tilsagn om støtte til nye biogasanlæg for 268 millioner kroner, og ifølge Jydske Vestkysten mener bestyrelsesformand i Biogasnatur Korskro, Kaj Kristensen, at der ved samme anledning blev stillet yderligere bevillinger i udsigt i de følgende år.

- Vi søgte ikke dengang, fordi vi ikke havde de sidste godkendelser på plads. Nu står vi med en færdig miljøgodkendelse, projektet er klart, og vi har option på jorden, siger Kaj Kristensen, til Jydske Vestkysten.

Han lægger ikke skjul på, at han mener, at regeringen nu bremser projektet ved ikke at give den forventede støtte.

Hos NaturErhvervsstyrelsen kender man imidlertid ikke noget til, at nogen skulle være blevet lovet, at der ville komme nye ansøgningsrunder efter ansøgningsrunden i 2012. Det oplyser styrelsen overfor Jydske Vestkysten.

Anni Matthiesen, der er i Vejen-kredsen er valgt til Folketinget for partiet Venstre, vil nu stille spørgsmål til den ansvarlige minister, skriver avisen.

Originalartikel: http://www.jv.dk/artikel/1728490:Esbjerg...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078