23948sdkhjf

Muslinger tvinger E.On til at lukke tysk kulkraftværk

Enorme mængder muslinger har tilstoppet afkølingssystemet ved E.Ons kulkraftværk i tyske Wilhelmshaven, derfor må værket nu lukke ned i mindst en uge.
Det skriver Bloomberg ifølge EnergiWatch.

- Normalt skraber vi flere ton muslinger ud af området, som kølingsvandet løber igennem, i forbindelse med de normale vedligeholdelsesrevisioner, men denne gang har der været så mange, at vi ikke kunne vente til næste inspektion, siger E.On-talsmand Markus Nitschke ifølge EnergiWatch til Bloomberg.

Ifølge mediet er det varmere havtemperaturer, der sammen med store sandaflejringer i Wilhelmshaven-bugten er årsagen til de store mængder muslinger. Værket, der forsyner 1,5 mio. tyske hjem med strøm forventes tidligst at være i drift igen 29. august.

Sidste år løb et andet af E.Ons kraftværket ind i lignende problemer. Det svenske atomkraftværk ved Oskarhamn måtte således lukke en reaktor i to dage, fordi vandmænd havde tilstoppet kølingsanlægget.

Originalartikel: http://energiwatch.dk/Energinyt/Energise...



Læs mere om: E.ON
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156