23948sdkhjf

Det sker: International gaskonference i København

Tivoli Congress Center og København danner rammen om den anerkendte gaskonference, IGRC, i september.
København er blevet udvalgt som værtsby for den prestigefyldte gaskonference IGRC, hvilket betyder, at DGC, Dansk Gasteknisk Center, er hovedarrangør. Medvært bliver Energinet.dk, oplyses det på Energinet.dks hjemmeside.

IGRC, som står for International Gas Union Research Conference, er den førende konference indenfor gasforskning på verdensplan, og det forventes at op mod 800 deltagere fra 44 lande vil lægge vejen forbi konferencen.

Programmet byder på mere end 400 præsentationer fordelt på indlæg, workshops og postersessioner, som dækker alle aktuelle gastekniske emner lige fra udvinding til slutanvendelse – nu og i fremtiden.

Energy Battle Copenhagen
NRG Battle Copenhagen vil være en del af konferencen, hvor teams fra hele verden vil arbejde på real-life energiprojekter under ledelse af ledende energieksperter.

NRG Battle - World Edition vil finde sted på Tivoli Congress Center og de forskellige teams vil fremlægge deres løsninger til en jury bestående af CEOs og eksperter.

De pågældende teams vil arbejde med opgaver der relaterer sig til gas- og energisektoren.

Gas-udstilling
Sideløbende med det tekniske konferenceprogram på IGRC2014 vil der ligeledes være en udstilling af avanceret gasteknisk udstyr fra gas-virksomheder og producenter fra hele verden.

Udstillingen vil give de besøgende en unik mulighed for at få et hurtigt overblik over gasteknologien, forskning og udviklingen inden for gassektoren.

Det hele løber af stablen fra d. 17. til d. 19. september 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078