23948sdkhjf

Vattenfall udfordrer Dong på havvindmøller

Den svenske energigigant tager nu handsken op og går med på Dong Energys ambition om at sænke prisen på havvind med 40 procent fra 2012 til 2020. En satsning der vækker begejstring i Dong Energy.
Mens rivaler som E.On, RWE, Statoil, Centrica, Southern & Scottish Energy hidtil har undladt at forholde sig til markedslederen Dong Energys mål om at reducerer prisen på havvind med 40 procent fra 2012 til 2020, så er Vattenfall med sin nye direktør Magnus Hall i spidsen nu klar til at give Dong Energy kamp til stregen, når det handler havvind. Det skriver Børsen.

Som et led i sine bestræbelser på at blive en af de ledende aktører, hvad angår omstillingen mod vedvarende energi, går Vattenfall nu mere målrettet efter havvindmølleprojekter. Men for at kunne vinde projekterne, er Vattenfall nødt til at kunne matche markedslederen Dong Energy på prisen – et faktum, som Vattenfall-direktøren er fuldt ud bevidst om.

- Vi kan sige det sådan, at hvis vi ikke kan levere det samme eller bedre, kommer vi ikke til at vinde de projekter, der findes. Så vi har et stort pres på at få priserne sænket så meget som muligt. Det øger chancerne for, at vi får bygget det, vi vil, og at det bliver meget lønsomt, siger Magnus Hall til Børsen.

Lige nu forsøger Vattenfall i konkurrence med E.On, Statoil og Dong Energy at vinde udbuddet om at opføre 400 megawatt havvind til Horns Rev 3 i Vesterhavet.

Dong glæder sig over udfordringen
Selvom Vattenfalls nye linje for havvind kan betyde, at det svenske selskab løber med kæmpeordrer foran Dong Energy, så byder det danske selskab alligevel udfordringen fra rivalen velkommen. Herfra lyder meldingen nemlig, at der i en umoden industri, som er afhængig af massive støtteordninger, er brug for frontløbere, der kan og vil satse på udvikling. Og jo flere des bedre.

- Hvis de store vindmølleproducenter og leverandører fortsat skal investere i teknologiudvikling, nye fabrikker og i at udvikle havmøllebranchen, så er det nødvendigt, at der er nogen, der vil købe deres produkter. Det kræver, at der er noget volumen i markedet. Og det kommer der kun, hvis andre selskaber også bekender sig til at investere og drive udviklingen i branchen, så det er en udmelding, vi hilser velkommen, siger Mats Vikholm, chef for cost-of-energy hos Dong Energy, til Børsen.

Originalartikler: http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/... og http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14