Rapport: Udfordringerne ved biogas kan løses
Biogasanlæg er, hvis de fødes med de rigtige råvarer, og hvis de er udført korrekt, en særdeles positiv teknologi i forhold til både klima og vandmiljø.
Modelfoto/Colourbox.
Metanudslippet fra biogasanlæg skal holdes meget lavt, hvilket kræver, at der føres tilsyn med anlæggene, så revner med videre opdages i tide. Desuden skal man bruge de rigtige råvarer til biogasanlæggene. Gyllen er for tynd i sig selv og skal blandes med mere fast organisk affald – ikke majs, som ellers kunne være brugt til fødevarer eller foder. Den afgassede biomasse skal spredes på en måde, så fosforen udnyttes på marker, som reelt har behov for det - det vil sige ikke på marker tæt på husdyrbrugene, hvor man risikerer overgødskning.
Concitos rapport forudsætter, at organisk affald, som ikke længere føres til affaldsforbrænding, skal erstattes med kul for at levere el og varme til forbrugerne. Her går rapporten galt i byen. Sådan var det nok for 25 år siden. Men i dag er der mange andre muligheder for at producere el og varme. Det er korrekt, at man ikke blot kan pege på fluktuerende energi som vind, fordi denne ikke altid er til rådighed. Men der er mange andre muligheder – og paradoksalt nok kan netop biogassen lagres, hvis man føder den ind på naturgasnettet. Dermed kan den bruges som back-up for vindkraften. Biogassen er med andre ord i sig selv en del af løsningen på dette fortidens problem – at man skulle bruge kul som backup for vindkraften. Altså netop det problem, som Concito nu bruger som et argument for at holde igen med biogas!
Hidtil har man især brugt slagteriaffald og lignende i biogasanlæggene til at gøre gyllen ”tykkere”, så den kan give tilstrækkeligt energi. Men nu hvor man udbygger med flere biogasanlæg er der ikke mere organisk industriaffald til rådighed. Derfor skal der findes alternativer. Det kan blandt andet være dybstrøelse fra husdyrbrug samt halm. Som Concito ganske rigtigt påpeger skal halm kun bruges i biogasanlæg, hvis man samtidig sørger for, at jordens kulstofindhold på anden vis holdes oppe. I husdyrbrugene sker dette oftest automatisk, idet gyllen i sig selv tilfører kulstof. Hos planteavlere kan det ske ved at dyrke efterafgrøder, som nedpløjes.
- Concitos rapport peger på nogle vigtige forhold – at man skal sikre sig, at metanudslippet fra biogasanlæg er lavt, og at der ikke bruges majs som tilsætning til gyllen. Men den går galt i byen, når den antager, at organisk affald, som ikke længere brændes på forbrændingsanlæg, skal erstattes af kul, udtaler Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd.
