23948sdkhjf

Dong på vej mod halvtreds procent biomasse

- Vi når vores mål, lyder det fra Dong Energy, der kigger på udfasning af kul på yderligere to kraftvarmeværker, når Studstrupværket, Avedøreværket og Skærbækværket er klar til at producere på ren biomasse.
- Halvdelen af el- og varmeproduktionen på vores danske kraftværker skal i 2020 være baseret på biomasse, lyder det fra Dong Energy i deres 2020-strategi.

Og det er et mål, der er godt på vej til at blive realiseret, til trods for at man i 2014 kun lå på 28 procent og at en konvertering til biomasse ikke bare sker over natten.

- Det går fremad. Vi har sat gang i ombygningen af Avedøreværkets blok 1, Studstrupværket og Skærbækværket, så vi er meget fortrøstningsfulde med, at vi når målet i 2020. Det går efter planen, siger Carsten Birkeland Kjær, fra Dong Energy til Energy Supply.

For øjeblikket er der ellers kun èt af Dong Energys ni kraftvarmeværker, der kører på 100 procent biomasse, og det er Herningværket, der i 2009 blev ombygget til biomasse. Man arbejder dog målrettet på sagen på tre andre værker.

- På Avedøreværket bygger vi blok 1 om så den står klar til at fyre på træpiller i 2016. Mens biokedlen ved siden af kører på halm. På Strudstrupværket bygger vi den primære blok om til at køre på biomasse fra 2016 og fra foråret 2017 vil Skærbækværket også kunne køre på 100 procent biomasse, fortæller Carsten Birkeland Kjær.

Men Dong har yderligere konverteringsplaner.

- Med udgangen af 2017 udløber varmekontrakten i Kalundborgområdet, så der kigger vi på en ombygning af Asnæsværket, hvor der fyres med kul og olie. I øjeblikket ligger vi i forhandlinger om det, hvilket er naturligt, når varmeaftalen alligevel skal genforhandles, forklarer Carsten Birkeland Kjær og tilføjer:

- Vi kigger også på Esbjergværket, som i dag er rent kulfyret. Der udløber den nuværende varmekontrakt i 2020, og vi er i løbende dialog med vores varmekunder om, hvordan en løsning kunne se ud efter 2020.

Så der ligger handling bag Dong-strategien for 2020, men meget længere ud i fremtiden vil Carsten Birkeland Kjær heller ikke udtale sig om.

- Det vil jeg ikke sige noget om. Vores strategi går til 2020 og den tror vi på, slutter han.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141