23948sdkhjf

Energi Fyn gør ølproduktionen grønnere

Energi Fyn skal finde energibesoparelser hos Bryggeriet Vestfyen. Det største potentiale ligger i øl-produktionen.
Energi Fyn har netop indgået et Energi- og klimapartnerskab med Bryggeriet Vestfyen.

En grundig screening af bryggeriets energiforbrug skal hjælpe med at finde skjulte besparelser og skabe en klar strategi for Bryggeriet Vestfyens arbejde med at optimere energiforbruget og reducere CO2-udledningen i fremtiden.

Allerede sidste år valgte Bryggeriet Vestfyen at tage et stort skridt i retning mod et grønnere bryggeri, da de valgte at droppe forbruget af den miljø-tunge fyringsolie til fordel for CO2-neutral biobrændsel.

- Vi er jo startet med at tænke i en grønnere produktion af øl og vand, og derfor passer det nye Energi- og klimapartnerskab med Energi Fyn rigtig godt til vores ambition om fortsat at nedbringe vores energiforbrug til gavn for vores forbrugere såvel som for miljøet, siger Anette Malig, Salg og Marketingchef ved Bryggeriet Vestfyen.

Screening er i gang
Energi Fyn ser frem til at hjælpe bryggeriet viderer i bestræbelserne på at reducere CO2-udledningen og nedbringe energiforbruget.

- Vi er startet op med at kortlægge bryggeriets energiforbrug, og det er ligeledes i denne proces, at vi screener for potentielle og rentable energibesparelser. Vi forventer at kunne præsentere de første screeningsresultater for Bryggeriet Vestfyen i løbet af en måned, hvorefter vi hjælper bryggeriet med at prioritere i resultaterne. Herefter går vi i dybden med de udvalgte områder, og vi udarbejder en konkret rapport over hvert enkelt energispareprojekt, fortæller energisparechef hos Energi Fyn Henning Rask.

Når resultaterne af screeningen er blevet analyserede og indsatsen prioriteret, aftaler Energi Fyn og bryggeriet, hvordan det videre forløb skal være. Samtidig nedsættes en række mål for selve indsatsen, heriblandt målet for CO2-reduktionener.

Primært på produktionen
Selvom man først lige er gået i gang med screene energiforbruget hos bryggeret, kan Energi Fyn allerede nu sige lidt om, hvor det største energisparepotentiale findes.

- Vi ved allerede nu, at det primært er i bryggeriets produktion, der kan hentes energibesparelser, hvilket er meget typisk, lyder det fra Henning Rask, der uddyber:

- Generelt er potentialet for at finde og gennemføre energibesparende projekter størst i produktionen. Energi Fyns tidligere erfaringer fra screeninger ved andre virksomheder viser, at der ofte er besparelser at hente, når vi ser på belysning, ventilation, trykluft, køling, procesanlæg og genanvendelse af procesvarme.

Potentialet for Energi Fyn er ligeledes stort. Lige nu arbejdes der hos Bryggeriet Vestfyen, men flere samarbejdsaftaler med fynske virksomheder er på vej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111