Bølgeenergi fritages ikke for CO2-afgift
Skatteminister Kristian Jensen har været på besøg i Hanstholm for at se på bølgeenergi. Han kan dog ikke love, at bølgeenergianlæg fritages for CO2-afgiften.
Årsagen er, at det ikke er muligt at adskille den miljøvenlige bølgeenergi fra den strøm, der produceres på kulkraftværker, når først strømmen ruller i ledningerne.
Til gengæld påpegede ministeren, at der er indirekte støtte til den CO2-neutrale elproduktion i form af nye grønne afgifter, som gør det dyrere at bruge energikilder, der forurener meget.
Det skal dog tilføjes at de penge, der kommer i statskassen via de nye afgifter, ikke er øremærket til f.eks. forskning i vedvarende energi.
- De går til at finansiere de skattelettelser, som er til gavn for erhvervslivet. Men vi har øget bevillingerne til forskningen, og hele det naturvidenskabelige område har fået et løft, sagde skatteministeren under sit visit i Hasntholm
Kilde: Nordjyske.dk