23948sdkhjf

Ny plasttype forbedrer solcellernes effekt

Når solceller fremstilles i plast bliver de væsentlig billigere, men indtil nu har effektiviteten været for lav. Nu har forskere i Linköping og Peking fundet frem til et materiale, der forbedrer præstationen markant.
Det nye materiale, kaldet HXS-1, er opbygget af plane polymerkæder med en struktur, som understøtter transporten af elektroner, og således skaber en ny form for elektronisk tilstand - en virtuel halvleder med nye egenskaber. Bag opfindelen står forsker Fengling Zhang fra Linköping Universitet i samarbejdee med kollegaer i Peking. Det skriver Mentoronline.se.

Den nye type halvleder bestemmer solcellens fotospænding og kan anvendes til at sætte en øvre grænse for præstationen i plastsolceller, hvilket sagtens kan forbedre effektiviteten med 10 pct. Materialet har en virkningsgrad på 5,4 pct., hvilket er på niveau med de bedste i verden i dag.

Forskernes resultater er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift "Journal of American Chemical Society" (JACS).

Kilde: Mentoronline.se

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127