23948sdkhjf

NRGi investerer 190 millioner i intelligente elmålere

De kommende to år udskifter NRGi 150.000 installationer med intelligente elmålere.
I 2010 blev der installeret ca. 50.000 målere i NRGi’s sydlige forsyningsområdet, og nu kommer turen til de resterende 150.000 installationer.

NRGi investerer over de næste to år omkring 190 mio. kr. i intelligente elmålere. Som totalleverandør af målerne og systemet der ligger bag, er valgt Eltel, og måleren bliver den amerikanske Echelon.

- De intelligente målere er et vigtigt element i det intelligente elnet, og de gør NRGi klar til at håndtere store mængder af den vedvarende energi, som af hensyn til vort miljø helt sikkert vil komme. De intelligente målere kan i alle hjem hjælpe med at bruge energien på de bedste tidspunkter, og målerne medvirker til at kunne udnytte det eksisterende elnet optimalt, forklarer NRGi’s formand Søren Egge Rasmussen.

Med de intelligente elmålere slipper kunderne for at indsende aflæsningstal til NRGi ligesom der er mulighed for i detaljer at følge forbruget på internettet. Det bliver i særlig grad relevant, når der kommer differentierede elpriser for alle.

Planen over, hvornår udskiftning vil blive foretaget i de enkelte områder, vil blive udarbejdet senere.
Læs mere om: NRGi
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125